Reformer er fy-ord for Fogh

De kaotiske begivenheder i finanslovsforligets kølvand udstillede ikke blot regeringens interne uenighed, men de viste også, at den reformivrige konservative folketingsgruppe insisterer på at føre den debat om velfærdsreformer, som statsminister Anders Fogh Rasmussen helst undgår.

En høring om AF-systemet på Christiansborg med bl.a. arbejdsmarkedets parter gav ikke blot et entydigt signal om, at en reform af formidlingssystemet er en hastesag.

Der var også et tankevækkende signal fra den konservative arbejdsmarkedsordfører, Lars Barfod, der fornuftigt nok har indset, at hele ydelsessystemet i sig selv trænger til en reform, når nogle mennesker må forsikre sig for at modtage støtte i tilfælde af ledighed, mens andre slipper.

Presset af vismændenes kritik forklarer Venstre, at det beskedne budgetoverskud og visse andre tiltag vil sikre økonomisk balance. (...)

I et langsigtet økonomisk perspektiv, som vismændene efterlyser, virker en tiltrængt dagpengereform, en AF-reform og f.eks. stop for efterløn oplagt, fordi det tager fat, hvor problemerne er størst, og batter, så det gør en afgørende forskel. Men desværre er sådanne tiltag fyord i regeringen.

Jyllands-Posten
Leder

Bevares, det kan selvfølgelig også være bidrag, men i et langsigtet økonomisk perspektiv, som vismændene efterlyser, virker en tiltrængt dagpengereform, en AF-reform og f.eks. stop for efterløn oplagt, fordi det tager fat, hvor problemerne er størst, og batter, så det gør en afgørende forskel.

Men desværre er sådanne tiltag fyord i regeringen, selv om de aktuelt trænger sig mere og mere på.

Det kan vise sig at være for dyrt og besværligt at ligge i baghjulet, når det er muligt at være på forkant. Det burde statsminister Anders Fogh Rasmussen skrive sig bag øret, så debatten om de kommende velfærdsprioriteringer kan komme i gang, og reguleringer kan ske, selv om en velfærdskommission sideløbende skal bearbejde problemerne det kommende par år.(...)

En gennemgribende velfærdsdebat synes desværre lagt død på denne side af et valg, selv om den aktuelt er ønskelig. Derefter skal der ikke vedtages reformer uden deltagelse af Socialdemokratiet, lyder parolen.

Det kan blive en mærkværdig valgkamp og et magert resultat, når så vigtige emner er båndlagt. Da statsministeren næppe magter kunsten at trække kaniner op af hatten i sidste øjeblik, må man håbe for ham, at han alligevel har en god borgerlig lækkerbisken i ovnen eller anskaffer sig én snarest muligt.(...)