Download foto i høj opløsning
Født 1958, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole 1990.
Journalist og politisk kommentator på Altinget : christiansborg.
Journalist på B.T.s Christiansborg-redaktion 1993-2002.
Udgav i 2002 bogen "Det frontale kultursammenstød".
Udgav i 2003 "Fyrsten - et portræt af Mogens Lykketoft," og i 2005 en politisk biografi om Marianne Jelved.
Regeringen styrket ud af finanslovsfægtning
Erik Holstein
Journalist og politisk kommentatorMange vælgere er tydeligvis trætte af "Fattig-Carina" og "Dovne Robert", men dagpenge er en helt anden sag: Dagpengesystemet bliver set som en sikring af almindelige hårdtarbejdende lønmodtagere, der kan blive ofre for dårlige konjunkturer. På det område er regeringen ude af trit med dens eget vælgergrundlag, og det løser finanslovsaftalen ikke.
Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget.dk
Der er ikke rokket ved regeringens økonomiske kurs, selvom det endte med et smalt finanslovsforlig med den yderste venstrefløj. Fra en livsfarlig udgangsposition lykkedes det finansminister Bjarne Corydon (S) at udmanøvrere forhandlingspartnerne, men i forhold til vælgerne er problemet ikke løst.
Enhedslistens magre resultat på dagpengeområdet er sukret ind i aftaler om flere grønne job, forbedring af kollektiv trafik og forøget indsats mod social dumpning. Alle vigtige punkter for den yderste venstrefløj, men samtidig områder som alle regeringspartierne selv ønsker at fremme. Forliget med Enhedslisten betyder blot, at indsatsen for f.eks. grøn omstilling bliver noget større end ellers.
Lakmusprøven på finansloven er det politisk højspændte dagpengeområde, og her er resultatet blåt - med et par enkelte røde stænk, der vil fortone sig i løbet af et halvt år.