Regeringens julekrise

Det er beklageligt, at det er kommet så vidt, at kriseagtige tilstande råder. Det er det dårligst tænkelige afsæt til et nyt år, hvor ordentligt samarbejde er vigtigere end nogensinde for at opnå resultater i velfærdspolitikken. Samtidig truer en uønsket udvikling, hvor støttepartiet Dansk Folkeparti med stigende held svinger taktstokken på sidelinjen. Fortsætter den, er der reelt lagt gift for en velfærdsreform, der vil gøre en forskel. Forhåbentlig vil statsministeren bruge juleferien til konstruktiv eftertanke.

Det er bemærkelsesværdigt, at ledere fra den tunge ende af erhvervslivet på stribe har undsagt statsminister Anders Fogh Rasmussens dispositioner omkring Velfærdskommissionens forslag. Forskere siger også, at han har fejlet, og det er opsigtsvækkende, at fhv. statsminister Poul Schlüter er blevet så pikeret på den konservative regeringspartners vegne, at han som forhenværende statsminister har brudt sit princip om ikke at blande sig med gode råd eller kritik fra sidelinjen for at anklage statsministeren for at have reformskræk.

Det siger imidlertid bedre end så meget andet, hvor alvorligt den indre strid i regeringen har udviklet sig. Mens de konservative må finde sig i, at statsministeren handler enerådigt på vitale områder, kan Pia Kjærsgaard klappe i hænderne.

Måske satser Anders Fogh Rasmussen for enhver pris på at bevare statsministerposten så længe som overhovedet muligt, men det bør i sig selv ikke være et mål, hvis det ikke konkret kan føre til den efterlyste borgerlige politik i stedet for statsministerens midtsøgende satsninger.

Meningsmålinger, som er bragt her i avisen, viser klart, at vælgerne har endog stor forståelse for behovet for velfærdsreformer. Derfor er det også et voldsomt problem for landet, hvis statsministeren ikke indser, at han er på vej ind på et sidespor med sin afvisning af Velfærdskommissionen og en bred debat om dens forslag. For så vidt er både de konservatives og Poul Schlüters kraftige reaktion forståelig. (...)