Regeringspartier taber medlemmer

NYHED: Mens de skarpeste regeringskritikere har fremgang i medlemsudviklingen, har regeringspartierne tabt over 10.000 medlemmer siden valget i 2001. Overordnet set vil partiernes tilbagegang siden 1950 fortsætte, vurderer valgforsker Roger Buch.
Ole Hall

Der er ikke meget, der tyder på, at folk er på vej tilbage til partierne, eller at de vælter ind hos oppositionen. For selvom der er lidt fremgang, så er det krusninger på overfladen.

Roger Buch
Valgforsker
Fakta
Partiernes medlemstal er raslet ned de seneste 50 år.

Både Socialdemokratiet og Venstre toppede omkring 1948, hvor de havde henholdsvis 296.175 og 198.042 medlemmer.

I 2004 ramte de to partier bunden med henholdsvis 51.011 og 64.888 medlemmer.


Kilde: Altinget
Udmeldelsesblanketterne bliver flittigt brugt i Venstre og De Konservative.

Siden regeringsskiftet i 2001 har mere end 10.000 medlemmer forladt regeringspartierne, mens de fleste oppositionspartier noterer fremgang. Det viser en gennemgang af partiernes medlemstal foretaget af Altinget.

”Mønstret med, at oppositionen går frem, minder lidt om det, man så i 90’erne, hvor Venstre gik kraftigt frem, da partiet var i opposition. Men Uffe Ellemann-Jensen sugede alle potentielle Venstre-medlemmer op, og derfor er der ikke mange at komme efter nu,” siger Roger Buch, valgforsker og lektor ved Danmarks Journalisthøjskole.

Medlemsnedturen i Venstre har været markant, mens de konservative regeringskolleger er sluppet billigere. Fra 2001 til 2004 mistede Venstre 10.881 medlemmer, hvilket svarer til 10 udmeldinger om dagen. Venstres partisekretær Jens Skipper Rasmussen skønner dog, at Venstre i 2005 indhenter lidt af det tabte med godt 3.000 medlemmer flere i forhold til året før (se tabellen nedenfor).

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Seneste fra Christiansborg

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024