Risbjerg: Løftebrud skader S og gavner V
Af Søren Risbjerg ThomsenDen megen snak i medierne om den nye regerings løftebrud har vakt genklang hos vælgerne.
Søren Risbjerg Thomsen
Professor ved Aarhus Universitet
Professor, Altinget.dks valgekspert
Gennemsnittet af meningsmålinger for oktober 2011 viser, at den megen snak i medierne om den nye regerings løftebrud har vakt genklang hos vælgerne. Hvis der var valg igen, ville blå blok have et sikkert flertal i folketinget på 90 mandater mod 85 til rød blok.
Det er især Socialdemokratiet, der har haft tilbagegang i meningsmålingerne fra 24,8 pct. ved valget den 15. september til 22,3 pct. i oktober. Konservative fortsætter dog også tilbagegangen ved sidste valg med 4,0 pct. i oktober mod 4,9 pct. ved valget.
Stor fremgang til V
Den store vinder siden valget er Venstre med 30,1 pct. i oktober mod 26,7 pct. ved valget. Det er altså det ledende parti i henholdsvis regering og opposition, som hver især på godt og ondt har mærket de største ændringer i meningsmålingerne.