Redaktionen
Det skandinaviske public affairs-bureau Rud Pedersen ansætter to nye, yngre konsulenter med baggrund hos regeringspartiet Venstre.
Det drejer sig om Camilla Søe (27) og Jeppe Thode (29). Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.
Camilla Søe kommer fra kommunikationsbureauet Goll Impact, der i august meddelte, at man lukker.
Hun har tidligere selv været kandidat for Venstre til regionsrådsvalget i efteråret 2017 og ansat i kommunikationsbureauet Republic.
Jeppe Thode har også tidligere været ansat i Venstre i partiets Center for Kommunikation og Politik på Christiansborg, inden han skiftede til en stilling som fuldmægtig i Søfartsstyrelsen, hvorfra han altså nu flytter videre til Rud Pedersen.
Det er formand og CEO Morten Rud Pedersen, der selv har en fortid hos Socialdemokratiet, der lægger navn til bureauet.