S gør klar til egen webkanal "Helle-tv"

S-TV: Socialdemokraterne lancerer egen tv-kanal den 1. januar, oplyser partiet. Det bliver under navnene s-tv.dk og helle.tv.dk
Rasmus Nielsen

Når danskerne vågner op til et nyt kalenderår, vågner de samtidig op til en ny tv-kanal på nettet. Socialdemokraterne lancerer nemlig en helt ny webTV-kanal den første januar 2009, oplyser partiet. 

"Inspirationen hentes blandt andet fra den amerikanske præsidentvalgkamp, hvor webTV-mediet spillede en afgørende rolle. På den tekniske front har Socialdemokraterne allieret sig med folkene bag jyskebank.tv og flere andre af de mest progressive webTV-løsninger herhjemme," siger partisekretær Lars Midtiby i en pressemeddelelse.

"Væk med 'traditionelle' politiske kampagnefilm, og ind kommer brugerinteraktion og nyheder formidlet fra en selvstændig webTV-redaktion. Politiske partier i Danmark har indtil videre produceret webTV med 'Talking heads', og på den måde har der været en tendens til bare at sætte strøm til de budskaber, der bliver udsendt parallelt til pressen og igennem den sædvanlige mediemølle - det vil vi ændre på," fortsætter Lars Midtiby.

"Vi lægger op til en mere ambitiøs anvendelse af vores net i første omgang med en professionel webTV-redaktion og med langt bredere fokus. Man kunne for eksempel sagtens forestille sig, at fremtidens pressemøder fra Socialdemokraterne bliver livestreamet med mulighed for, at interesserede kan sende deres spørgsmål på lige fod med de deltagende journalister. Vi er altså gået efter en teknik og et setup omkring webTV-kanalen, der gerne må sprænge rammerne for, hvad man har set herhjemme blandt de politiske partier," forklarer Lars Midtiby.

Socialdemokraternes webTV-kanal går i luften 1. januar og kan fra den dato findes på adresserne s-tv.dk og helle-tv.dk.

Med åbningen træder partiet ind på mediernes slagmark. Og flere mediers reaktion vil derfor formentlig være et rungende nå. De vil ikke gøre noget for at hjælpe signalet frem. Men brugerne - de skal nok finde frem direkte til den nye socialdemokratiske tv-station.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Midtiby

Direktør, Danmarks Naturfredningsforening
cand.jur. (Aarhus Uni. 2006), MPA (CBS), Marshall Memorial Fellow (2012)

Helle Thorning-Schmidt

Fhv. statsminister (S), partiformand & MF, fhv. MEP, bestyrelsesmedlem, fhv. adm. direktør, Save the Children International, medformand, Facebooks Tilsynsråd
MA i europæiske studier (College of Europe, Brügge, Belgien 1993), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1994)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024