S og R: Fogh løber fra Afrika-løfter

NYHED: Forud for afslutningsdebatten torsdag kritiserer oppositionen regeringen for at svigte Afrika. V: Hykleri af værste skuffe.
Det er afrikanske kvinder som hende her, statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) gerne vil hjælpe. Oppositionen siger, han ikke gør nok.
Det er afrikanske kvinder som hende her, statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) gerne vil hjælpe. Oppositionen siger, han ikke gør nok.
Niels Th. Dahl

Det er med regeringens Afrika-politik, som det er med mange andre områder. Der er store skåltaler – men når det kommer til konkrete handlinger, så er der ikke ret meget tilbage.

Martin Lidegaard
MF, Det Radikale Venstre
Fakta

Tirsdag d. 29. maj 2007 udkommer debatoplægget om regeringens nye Afrika-politik på http://www.afrika.um.dk/

Her vil udenrigsminister Per Stig Møller (K) og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) frem til fredag d. 8. juni blogge med borgerne om politikken. Derudover kommer der en række debatfora, hvor der også bliver mulighed for at diskutere alle dele af debatoplægget.

På Udenrigsministeriets nye hjemmeside vil der også være information om Afrika. Her finder man filmklip, artikler og meget andet om situationen i Afrika.


Kilde: Udenrigsministeriet

Han har sagt det mange gange, statsministeren: Danmark skal bruge flere penge på Afrika, og det er i særlig grad kvinderne, der skal fokuseres på.

En stor del af Anders Fogh Rasmussens åbningstale i Folketinget i oktober sidste år var således dedikeret til særdeles store ambitioner for det mørke og glemte kontinent, der nu skulle hjælpes fri fra både korruption, kvindeundertrykkelse, krig, malaria og AIDS samt sikres en fri presse og bedre regeringer.

Manglende indfrielse af ambitioner
Men når det kommer til indfrielsen af ambitionerne, står det sløjt til, mener flere oppositionspolitikere. De kritiserer kort før Folketingets afslutningsdebat i denne uge regeringen for ikke at bruge ulandsbistanden til de rigtige projekter i Afrika samt for en for slap linje over for folkemordet i Sudans Darfur-provins.

Dokumentation

Sådan sagde Fogh i sin åbningstale i Folketinget i oktober 2006:

"Lige uden for Europas dør ligger Afrika, det store kontinent, som er plaget af sult og fattigdom, krig og undertrykkelse. I Darfur bliver der begået forfærdelige forbrydelser. Det internationale samfund må hurtigt og beslutsomt sætte ind for at bringe myrderierne til ophør. Sammen med USA, de europæiske lande og en række afrikanske lande presser Danmark hårdt på i FN for at få en større international styrke sat ind til at stoppe overgrebene."

"Derfor vil dansk udviklingspolitik fokusere på Afrika i de kommende år, og Danmark har gode forudsætninger for at gøre en forskel. Internationale undersøgelser peger igen og igen på den høje kvalitet i dansk udviklingsbistand."

"Vi har garanteret, at den danske bistand fremover vil være på mindst 0,8 pct. af den danske bruttonationalindkomst. Det betyder konkret, at udviklingsbistanden næste år vokser med 800 mio. kr., og med væksten i dansk økonomi er der udsigt til betydelige stigninger også i de kommende år. De ekstra penge skal først og fremmest bruges i Afrika. Vi vil bekæmpe fattigdom og fremme frihed og demokrati og arbejde for god regeringsførelse, frie medier og bekæmpelse af korruption; vi vil bekæmpe smitsomme sygdomme som hiv/aids og malaria; vi vil fokusere på uddannelse; og vi vil sikre kvinders rettigheder. I det hele taget vil vi give kvinderne en central rolle i udviklingsbistanden; de er omdrejningspunktet i familien og lokalsamfundene i Afrika, hos dem hviler et helt kontinents håb om fremskridt."

"Vi vil udvikle den private sektor i Afrika, så landene bliver bedre i stand til at deltage i globaliseringen og deltage i den internationale samhandel. Udviklingsbistand er vigtig, men adgang til at handle på verdensmarkedet er endnu vigtigere. Fri handel er den vigtigste løftestang for at bringe de fattige lande ud af fattigdom. Afrika skal have bedre adgang til vore markeder, men den allerstørste gevinst for Afrika ville være, at de afrikanske lande åbnede for fri handel indbyrdes, og det skal vi hjælpe dem til."


Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Christiansborg

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024