23. maj 2005 kl. 09.15, opdateret 1. januar 1900 kl. 00.00
Debat
S var dømt til nederlag
Koncentrat af lederen "Apparatjikker -
S trænger til bedre kampagnerådgivere." i Politiken 23/5 2005. Dokumenterfilmen "Lykketofts finale" som blev vist på DR2 søndag aften viser, at socialdemokraternes mediestrategi var ikke-eksisterende under valgkampen i februar.
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
DÅRLIG RÅDGIVNING er værre end slet ingen rådgivning. Dét er moralen, der står tilbage efter gårsdagens dokumentarfilm på DR 2, 'Lykketoft Finale'.(...) Som de klodsede detektiver Dupont og Dupond tumler Lykketofts to personlige medierådgivere, Morten (Rud) og Morten (Boje Hviid), rundt som skiftevis rygklappere og pauseklovne. De gjorde mere skade end gavn. (...)At Mogens Lykketoft i realiteten turnerede land og rige rundt uden anden støtte og rådgivning end den, disse to apparatjikker kunne improvisere sig til undervejs, gør det bestemt nemmere at forstå, hvorfor Socialdemokratiet kollapsede.(...) Når man tænker på, at socialdemokraterne trods alt havde tre år at forberede sig i, virker det gådefuldt, at partiet ikke var bedre forberedt rent kampagnestrategisk, da statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) udskrev folketingsvalg i begyndelsen af året. SOCIALDEMOKRATERNE bør det dog glæde sig over, at det ikke vil blive svært at køre en bedre kampagne næste gang. Første forudsætning vil imidlertid være, at socialdemokraterne prioriterer professionalisme over partibogen. Det bør således være slut med at rekruttere strategirådgivere internt. Hertil er talentmassen tilsyneladende ikke tilstrækkelig stor. Anden forudsætning er, at partiet opprioriterer sin evne til løbende at kortlægge og analysere vælgervandringer blandt kernemålgrupper - en geschæft, der i USA varetages af såkaldte 'pollsters'. Socialdemokraterne kan som bredt appellerende parti ikke klare sig uden en langt mere professionel rådgiverstab. Den nye partiformand, Helle Thorning-Schmidt, kan derfor hjælpe sig selv ved at udskifte hele holdet - inden næste valg. Læs hele lederenAt Mogens Lykketoft i realiteten turnerede land og rige rundt uden anden støtte og rådgivning end den, disse to apparatjikker kunne improvisere sig til undervejs, gør det bestemt nemmere at forstå, hvorfor Socialdemokratiet kollapsede.
Leder i Politiken 23/5 2005
Politik har aldrig været vigtigere
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Omtalte personer
Helle Thorning-Schmidt
Fhv. statsminister (S), partiformand & MF, fhv. MEP, bestyrelsesmedlem, fhv. adm. direktør, Save the Children International, medformand, Facebooks Tilsynsråd
MA i europæiske studier (College of Europe, Brügge, Belgien 1993), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1994)
Mogens Lykketoft
Formand, Energinet Danmark, fhv. formand for Folketinget, fhv. MF (S), fhv. udenrigs- og finans- og skatteminister, fhv. partiformand, fhv. formand, FN's generalforsamling
cand.polit. (Københavns Uni. 1971)
Anders Fogh Rasmussen
Formand og stifter, Rasmussen Global og Alliance of Democracies Foundation, seniorrådgiver, Citigroup, fhv. generalsekretær, Nato, fhv. statsminister (V), partiformand & MF
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1978)