SF'ere vil forbyde partihoppere
LANDSMØDE: Ni af SF's lokale partiforeninger vil forbyde, at politikere fra andre partier kan springe til SF. Det er udemokratisk og skaber politikerlede, lyder begrundelsen. Partiets landsledelse afviser.
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørVi vil gerne sende det signal, at vi ikke skal bidrage til den her leg.
Henrik Severin Hansen (SF)
Formand for SF Egedal
SF har de seneste år været martret af uset hyppig grad af partihoppere. Blandt andet derfor må SF selv gå forrest i kampen imod partihoppere.
Sådan lyder et forslag fra ni af SF's lokale partiforeninger (læs hele forslaget i faktaboks til højre).
Årsagen er de seneste års mange eksempler på partihoppere. "Ikke mindst i vort eget parti," som det lyder det i forslaget, der skal til afstemning på partiets landsmøde i næste weekend.
Forslag til ændring af SF’s love om partihoppere
§ 3 stk. 1 foreslås ændret til: Medlemskab af SF forudsætter, at medlemmet tilslutter sig partiets formål og program, ikke er medlem af
et andet dansk politisk parti og ikke er indvalgt i eller opstillet til Europaparlamentet, Folketinget, et regionsråd eller en kommunalbestyrelse for en med SF
konkurrerende liste.
Begrundelse: Når parlamentarikere vælger at skifte parti sker det alt for ofte at de tager deres mandat med sig. Problemet med dette er at langt de fleste ikke vælges på deres personlige stemmetal, men fordi de får tilført størstedelen af deres stemmer fra deres parti. Dermed kan man i langt højere grad tillægge mandaterne at være partiske end personlige, og det virker derfor som en logisk følge at partihoppere aflevere deres mandat tilbage. Der har i den seneste tid, desværre, været mange eksempler på dette, ikke mindst i vort eget parti. Denne måde at tage sit mandat med til et andet parti er skadeligt for demokratiet, skaber politikerlede og er uretfærdigt over for de mange frivillige, som har deltaget i kandidatens valgkamp for et parti. Det er dog ikke ulovligt at tage sit mandat med sig, og en ændring af valgloven virker umiddelbart svær at forene med den fremførte hensigt. Et hvert parti bør have en organisation der baserer sig på de samme idealer som de vil opbygge samfundet på, og vi stiller derfor dette ændringsforslag til SF’s
love.
Forslaget er stillet af: SF Mariager Fjord, SF Aalborg, SF Bornholm, SF Slagelse, SF Holstebro, SF Østerbro, SF Favrskov, SF Egedal, SF Frederiksberg, Dennis Forchhammer, SF Vesterbro, Julie Bossow, SF Vesterbro og Alex Haurand, SF Kerteminde
Et flertal på 13 medlemmer af landsledelsen indstiller forslaget til forkastelse under henvisning til, at det fremgår af partilovenes § 1 stk. 3, at optagelse i SF af indvalgte for andre partier skal godkendes af landsledelsen. Flertallet finder, at det fortsat skal være landsledelsen, der foretager denne konkrete vurdering. Et mindretal på 1 medlem af landsledelsen indstiller forslaget til vedtagelse