SFI-rapport: Den korteste vej til et job er lang for de svageste ledige

Dokumentation
 



PRESSEMEDDELELSE FRA SFI
26. juni 2007

 
 
 

 
Den korteste vej til et job er lang for de svageste ledige
 
Kommunerne bakker op om lovens øgede fokus på at få de svageste ledige i job. Arbejdsmarkedsperspektivet er klart i kommunernes målsætninger. Sagsbehandlere og ledere er enige om, at ingen bør ?parkeres? i systemet. Men der er stor forskel på, hvordan målsætningerne udmøntes i konkrete indsatser i forskellige kommuner.
 
En ny kvalitativ undersøgelse fra SFI viser, at både ledere og sagsbehandlere i seks forskellige kommuner fokuserer på at få ikke-arbejdsmarkedsparate ledige gjort arbejdsmarkedsparate. Men der er store kommunale forskelle på indsatserne og på forestillingerne om, hvilke redskaber der virker. Kommunerne kan inddeles efter tre forskellige overordnede modeller:
  • Kravmodellen, hvor arbejdsmarkedsperspektivet omsættes til ?disciplineringsredskaber?, dvs. sanktioner er dominerende i indsatsen over for de ledige.
  • Trinmodellen, hvor arbejdsmarkedsperspektivet omsættes til nogle trin, der gradvist skal føre den ledige nærmere arbejdsmarkedet.
  • Eksperimentalmodellen, hvor indsatsen er mindre styret af en bestemt logik, men individuelt tilpasset.
Behov for indsatser for ikke-arbejdsmarkedsparate
De interviewede sagsbehandlere og ledere er enige om, at der mangler indsatser specifikt for de svageste ledige. Ifølge de adspurgte sagsbehandlere medfører det i nogle tilfælde, at de ikke arbejdsmarkedsparate ledige tilbydes indsatser, der oprindeligt var tænkt til arbejdsmarkedsparate ledige.
 
Mange af de svageste ledige har andre problemer end ledighed, der må løses, før de kan komme i arbejde. Det kan fx dreje sig om misbrug og/eller psykiske og sociale problemer. Den korteste vej til arbejdsmarkedet kan altså godt være lang for de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige.
 
I øvrigt vurderer sagsbehandlerne i alle seks adspurgte kommuner, at flertallet af de  ikke-arbejdsmarkedsparate ledige nok ikke vil have mulighed for at komme i beskæftigelse ? heller ikke på længere sigt. Vurderingen er, at mellem 10 og 40 pct. vil kunne få et arbejde, ordinært eller støttet. De helt unge ledige har dog bedre udsigter.
 
Nogle indsatser tjener andre formål end at få de ledige i arbejde
I de enkelte kommuner er der en del uoverensstemmelser mellem de forskellige delindsatser og mellem målsætning og valg af redskaber. Der kan i nogle tilfælde være helt andre begrundelser for at have bestemte indsatser, end at de virker over for de pågældende ledige. Fx bibeholder en af de seks undersøgte kommuner nogle bestemte aktiveringsprojekter for at kunne servicere andre grupper af borgere i kommunen.

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Pernille Hohnen, 33 38 09 25, e-mail: [email protected]
Udgivelse: P. Hohnen, M.D. Mortensøn & C. Klitgaard: Den korteste vej til arbejdsmarkedet. En kvalitativ undersøgelse af indsatsen over for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige.
SFI ? Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 07:12
Udgivelsesdato: 26. juni 2007
Omfang/Pris: 115 sider/Kr. 110,- inkl. moms
> Læs mere / Download
> Læs resumé
 SFI-rapport 0712 Den korteste vej til arbejdsmarkedet
SFI-rapport 07:12

 
Med venlig hilsen
 
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd,
Formidlingsafdelingen


Du har modtaget denne e-mail som abonnent på SFI s e-mailservice. Ønsker du ikke længere at modtage pressemeddelelser eller nyhedsbreve  på e-mail fra SFI, kan du afmelde denne service her


Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Christiansborg

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024