Debat

Sig undskyld og kom videre

Koncentrat af lederen "Bag facaden" i Politiken, 22. januar 2004
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Vælgerforeningen bag regeringen er vigende. S og R har bidt sig fast i vælgerflertallet i den ene opinionsundersøgelse efter den anden.

Statsministeren beder sine ministre oppe sig, men indtil videre uden at det har givet resultater. Når regeringens popularitet er for nedadgående, skyldes det, at skattestoppets konsekvenser er ved at slå igennem i vælgernes hverdag på utallige områder, tænk blot på den kollektive trafik.

Hertil kommer, at det berømte opsving, hvis komme statsministeren garanterede i sin nytårstale, lader vente på sig. (...)

Til regeringens politik kommer Anders Fogh Rasmussens egen person, der støder især mange kvindelige vælgere bort. De samme kompetencer, der gør ham til en stærk regeringsleder, opfattes negativt af dem, der lægger vægt på, at ledende politikere har respekt for "bløde værdier", at handlekraft forenes med empati, medfølelse, ja følelser i det hele taget.

På det seneste fornemmer man, at Fogh Rasmussens rådgivere har erkendt, at der skal en blødere styling til, men hvad hjælper det, at stenaldermanden synger rundkredssang på et børnehavegulv, hvis der bliver ved med at dukke billeder op fra spindoktor Michael Kristiansens hidtil største fiasko, dokumentarudsendelsen "Fogh bag facaden"?(...)

Fogh har noget at lære som personalechef, men så er det heller ikke værre. Samfundets velfærd og velstand lider i hvert fald næppe under det.

Politiken
Leder

Det bedste, statsministeren kunne gøre, var at give udenrigsministeren en slags undskyldning. Og så må vi snart se at komme videre.

Det er trods alt ikke en stump film fra noget, der er sket for lang tid siden, som den danske regeringsleders evner og resultater skal vurderes ud fra. Fogh har noget at lære som personalechef, men så er det heller ikke værre. Samfundets velfærd og velstand lider i hvert fald næppe under det.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Fogh Rasmussen

Formand og stifter, Rasmussen Global og Alliance of Democracies Foundation, seniorrådgiver, Citigroup, fhv. generalsekretær, Nato, fhv. statsminister (V), partiformand & MF
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1978)

Per Stig Møller

Fhv. udenrigsminister, kultur- og kirkeminister, miljøminister, MF (1984-2015) og partiformand (K)
mag.art. (Københavns Uni. 1967), dr.phil. i litteraturvidenskab (Københavns Uni. 1973)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024