Snit af målinger: Efter et år i medvind går Nye Borgerlige tilbage

Efter et år med en gradvis optur i meningsmålingerne går Nye Borgerlige nu tilbage.

Det viser et nyt kvalitetsvejet snit af målingerne i april, som professor Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget.

I løbet af den seneste måned er Nye Borgerlige faldet 1,3 procentpoint, og partiet står nu til 8,9 procent af stemmerne. Det er første gang i et år, at partiet oplever tilbagegang i Altingets vægtede snit af målinger.

Tilbagegangen betyder også, at partiet står til to mandater mindre, end det gjorde for en måned siden.

Hvis der var valg i dag, ville Nye Borgerlige ifølge snittet af målinger få 16 mandater. Selvom partiet er gået en anelse tilbage i løbet af april, har det derfor stadig udsigt til en markant fremgang i forhold til de fire pladser i Folketinget, som partiet har lige nu.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Ifølge Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, havde Nye Borgerlige opnået et niveau i meningsmålingerne, som formentlig var højere end partiets reelle vælgerpotentiale ved et folketingsvalg. Nu bliver det interessante, hvordan partiets opbakning udvikler sig i den kommende tid, siger han.

"Nye Borgerlige var kommet meget højt op - nok også højere end deres naturlige niveau. Jeg tror ikke, de har en chance for at score 10 procent ved et folketingsvalg, men det bliver interessant at følge dem de næste måneder,” siger Erik Holstein og tilføjer:

”Det er lykkedes Dansk Folkeparti at provokere Nye Borgerlige ud i en diskussion om den økonomiske politik, og det er risikabelt for Nye Borgerlige, fordi de færreste er enige med dem på det økonomiske område. Noget tyder på, at pilen peger ned for Vermund, selvom hun utvivlsomt får langt flere mandater ved næste valg."

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Dansk Folkeparti står stille

Netop Dansk Folkeparti fastholder i dette snit af målinger status quo, efter partiet i sidste måned oplevede en ny tilbagegang. Partiet står denne gang til 6,2 procent af stemmerne.

Selvom Dansk Folkeparti for nu har sat en ny prop i vælgerflugten, er opbakningen stadig ikke tilfredsstillende for partiformand Kristian Thulesen Dahl og co., siger Erik Holstein:

"Det er stadig på et helt utilfredsstillende niveau, og det er for tidligt at sige, om de langsomt er på vej op igen. Thulesen har været i offensiven på det sidste, både over for Nye Borgerliges økonomiske politik og over for regeringen i sagen om Kærshovedgård. Det er den vej, han skal, men der flere målinger til, før man kan se, om DF er ved at rette skuden op,” siger Altingets politiske kommentator.

I løbet af april, hvor målingerne er indsamlet, er der sket nyt i den sag, som siden 2016 har været med til at lægge pres på Dansk Folkeparti. Partiets næstformand, Morten Messerschmidt, er nu blevet tiltalt for misbrug af EU-midler og dokumentfalsk i Meld- og Feldsagen.

Erik Holstein mener dog ikke, at det nødvendigvis vil få konsekvenser for partiets opbakning.

"Det er ikke sikkert, det betyder så meget for DF i meningsmålingerne. Meld/Feld gav DF det første store dyk efter kanonvalget i 2015, men de vælgere, der var oprørte over sagen, har for længst forladt partiet. Problemet er mest, at sagen risikerer at tage opmærksom fra politikken, og dermed kan låse DF fast i en defensiv position,” siger han.

Socialdemokratiet går tilbage

Nye Borgerlige er ikke ene om at miste sin medvind. Efter at have haft opbakning fra omtrent hver tredje vælger gennem årets første tre måneder går Socialdemokratiet tilbage. Regeringspartiet står nu til at få tre mandater mindre, end partiet gjorde i sidste måned.

Opbakningen til Socialdemokratiet er faldet med 1,9 procentpoint, og det står til at få 31,1 procent af vælgerne. Det vil give partiet 57 mandater. For en måned siden stod partiet til at få 60 pladser i Folketinget.

Faldet i meningsmålingerne er et udtryk for, at tilslutningen til partiet er ved at blive normaliseret i kølvandet på coronakrisen, hvor rekordmange vælgere samlede sig bag Socialdemokratiet. Det siger Erik Holstein.

”Det var forventeligt at socialdemokraterne ville miste lidt af fremgangen igen. Dertil kommer, at regeringen har et par dårlige udlændingesager i øjeblikket. Ikke mindst sagen om børnene i de syriske lejre. Her er befolkningen delt, og det samme er S-vælgerne,” siger han.

Selvom Socialdemokratiet er på vej nedad, mener Erik Holstein, at det vil være muligt for partiet at fastholde sig omkring en opbakning fra 30 procent af vælgerne. Det vil være en fremgang i forhold til folketingsvalget i 2019, hvor partiet fik 25,9 procent af stemmerne.

”Helt grundlæggende er S-regeringens politik ganske populær, og det skyldes ikke kun corona-håndteringen. Snittet ligger også ganske godt i tråd med det store flertal i befolkningen, når det udlændige, retspolitik og velfærd. Så jeg tror bestemt ikke, de smider hele fremgangen igen,” siger Erik Holstein.