Snit af målinger: Radikale fortsætter fremgang
RISBJERGSNIT: Radikale henter stadig mere opbakning blandt vælgerne og står en uge før valget til det højeste niveau i hele valgperioden. Den store fremgang vil gøre Radikale mere stålfast i forhandlingerne efter valget, vurderer kommentator.
Morten Øyen
RedaktørEn uge før valgdagen er der godt nyt til den radikale leder, Morten Østergaard: På intet tidspunkt i hans tid som Radikales nummer et har partiet haft større opbakning fra vælgerne.
Det viser det kvalitetsvægtede gennemsnit af meningsmålinger, som professor Kasper Møller Hansen laver for Altinget.
Ifølge snittet står Radikale til 7,9 procent af vælgerne og 14 mandater, mod 8 mandater og 4,6 procent ved valget i 2015. Faktisk har Radikale ikke stået så højt i hele Morten Østergaards tid som leder, der begyndte i august 2014, efter Margrethe Vestager blev udpeget som EU-kommissær.
Risbjergsnittet
Kvalitetsvejet gennemsnit af meningsmålinger fra Norstat/Altinget & JP, Voxmeter/Ritzau, YouGov/MetroExpress, KANTAR Gallup/Berlingske, Greens/Børsen og Epinion/DR gennemført i den seneste uge.
I alt er der 6.214 interviews med i seneste opgørelse (fraregnet 'ved ikke'-svar). Ændringer er beregnet som summen af den absolutte forskel i partier tilslutning fra det forrige snit divideret med to. Dvs. hvor mange procent der skal flyttes for at få det nye snit.
Erfaringsmæssigt er gennemsnittet mere stabilt end de enkelte målinger, samtidig med at det op til valget ligger lige så tæt på det endelige resultat som de bedste meningsmålinger. Den statistiske usikkerhed på snittet for de enkelte partier er højst +/- 1,3 procentpoint.