Strukturreform kræver ny valglov

Strukturreformen får stor betydning for politikerne på Christiansborg, for med nye kommuner og regioner vil de nuværende valgkredse blive forældet. Derfor skal valgloven skrives om, hvilket skaber nyt liv i partierne i kampen om pladserne i Folketinget.
Kristian Lund Pedersen

Reduceres antallet af MFere bliver det svært at sikre yderområderne fortsat repræsentation i Folketinget, for det er klart, jo færre pladser der er, jo mere vil det blive metropolerne, der sætter sig på mandaterne, og det er jo meget vigtigt at hele landet er rimeligt repræsenteret.

Jens Vibjerg (V)
Medlem af Folketingets Kommunaludvalg
Fakta
Af de 175 folketingsmandater er 135 kredsmandater, som er fordelt mellem amterne - 14 i København/Frederiksberg, 57 på øerne og 64 i Jylland.

De resterende 40 tillægsmandater tilfalder ofte de små partier, der klarer spærregrænsen på to procent, men ikke vinder kredsmandater.

Der er i alt 103 opstillingskredse.

Ved valget den 20. november 2001 fik Socialdemokraterne 52 mandater (heraf 2 tillægsmandater), Det Radikale Venstre 9 (6), Det Konservative Folkeparti 16 (6), SF 12 (7), Dansk Folkeparti 22 (4), Kristendemokraterne 4 (4), Venstre 56 (7) og Enhedslisten 4 (4).


Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Når strukturreformen føres ud i livet i 2007, vil det være nødvendigt for politikerne at kigge nærmere på valgloven. "Det nye Danmark" vil med meget stor sandsynlighed medføre, at valgkredsene laves helt om, hvilket giver nye perspektiver for politikernes chancer for at komme i Folketinget:

"Når det går op for folketingsmedlemmerne, at valgkredsene laves om efter kommunalreformen, så skal I bare se, hvor travlt de får," har statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) tidligere udtalt på et møde for Venstretillidsmænd i Københavns Amt.

Og travlt får politikerne, for der venter mange interne kampe i partierne, når de valgkredse, man kender i dag, sandsynligvis er blevet reduceret, og politikerne skal kæmpe om de attraktive pladser i de nye valgkredse.

Undgå demokratisk skævvridning
Gennemførelsen af strukturreformen rejser et behov for at se på den gældende valgkredsinddeling. Derfor har indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bebudet, at han i løbet af næste år vil tage initiativ til, at der nedsættes en valgkredskommission, der skal overveje behovet for ændringer af den gældende valgkredsinddeling.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Christiansborg

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024