Download foto i høj opløsning
Født 1958, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole 1990.
Journalist og politisk kommentator på Altinget : christiansborg.
Journalist på B.T.s Christiansborg-redaktion 1993-2002.
Udgav i 2002 bogen "Det frontale kultursammenstød".
Udgav i 2003 "Fyrsten - et portræt af Mogens Lykketoft," og i 2005 en politisk biografi om Marianne Jelved.
Thornings kommunale mareridt
Erik Holstein
Journalist og politisk kommentatorDet er langt fra sikkert, at et elendigt kommunalvalg vil koste Thorning posten. Men i modsætning til tidligere kan det ikke længere udelukkes, at en siddende statsminister bliver fældet af sine egne. Den politiske situation er så labil i disse år, at de almindelige politiske læresætninger er suspenderet.
Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget | Christiansborg
Kommunalvalget til november kan blive det lokale valg, der får de hidtil største landspolitiske konsekvenser. For ikke alene ser forskydningerne mellem partierne ud til at blive større end normalt, valget kommer tilmed i et år, hvor lederne af to af Danmarks historisk mest indflydelsesrige partier står usædvanligt sårbart.
Selvom SF ifølge professor Søren Risbjerg Thomsens prognose for Altinget.dk faktisk er det parti, der står til at få den største lussing i forhold til kommunalvalget i 2009, kan de landspolitiske konsekvenser være mere alvorlige for Socialdemokraterne og Konservative.
Størst er presset på statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). Allerede på den socialdemokratiske kongres i september 2012 gav centralt placerede partifæller Thorning en frist på omkring et halvt år til at rette op på partiets trøstesløse situation.