Tidligere KU-formand bliver folketingskandidat for Konservative
Konservative i Ballerup og Glostrup har valgt Magnus Von Dreiager som deres nye folketingskandidat i Ballerupkredsen.
![Laura Bejder Jensen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5386-laura-bejder-jensen-2-48.jpg)
Laura Bejder Jensen
ResearcherDen tidligere formand for Konservativ Ungdom, Magnus Von Dreiager, er kommet et skridt tættere på et mandat i Folketinget. Konservative medlemmer i Ballerup og Glostrup har nemlig valgt ham som deres kandidat til det kommende folketingsvalg.
Det skriver Magnus Von Dreiager i en pressemeddelelse.
Ballerupkredsen er en del af Københavns Omegns Storkreds. Konservative fik ved sidste valg ét mandat i storkredsen, som gik til Rasmus Jarlov. Konservative skal derfor formentlig gå frem i storkredsen, hvis Magnus Von Dreiager skal i Folketinget.