Tidligere MF'er genopstiller ikke i Skanderborg
Tidligere folketingsmedlem Kim Andersen (V) blev i 2015 ikke valgt ind i Folketinget. Nu meddeler han, at han efter tyve år som kandidat i Skanderborg-kredsen ikke genopstiller til næste folketingsvalg.
![Camilla Kamstrup](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4825-camilla-kamstrup-2-48.jpg)
Camilla Kamstrup
RedaktionsassistentEfter 20 år som folketingskandidat for Skanderborg-kredsen og 17 år som folketingsmedlem melder Kim Andersen (V) nu ud, at han ikke genopstiller som folketingskandidat.
Det oplyser han i en pressemeddelelse.
Kim Andersen har været medlem af Folketinget af fem omgange, men blev dog ikke valgt ind i 2015, hvor Venstre gik tilbage med i alt 13 mandater på landsplan:
"Jeg har været rigtig glad for arbejdet i Folketinget, hvor jeg har været betroet at løse mange forskellige opgaver, blandt andet som Venstres energiordfører, skatteordfører, retsordfører og erhvervs-, vækst- og eksportordfører samt formand for Folketingets Kulturudvalg og Erhvervsudvalget. Det har været interessant, og sammen med gode kollegaer er der opnået væsentlige og nyttige resultater," skriver han i pressemeddelelsen.
Han skriver derudover, at han i øjeblikket står overfor nye erhvervsmuligheder, som han for fremtiden vil koncentrere sig om.
Kim Andersen blev valgt som medlem af Folketinget for første gang i 1998 og fik trods et mislykket genvalgt et stort personligt stemmetal i juni 2015.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/8/kim-andersen.jpg)