Tunfangst uden delfinfangst

Peter von Kohl
Bruxelles: Mange varer med tunfisk er i dag mærket, så forbrugeren kan se, at fangsten er sket uden fangst af delfiner. Men fiskeriudvalget i EU-Parlamentet kunne under mini-samlingen i Bruxelles i en betænkning fastslå, at det er en uholdbar situation, at kontrollen ofte varetages af medlemslandene på trods af en beslutning om, at det påhviler EU-Kommissionen at gennemføre en ensartet kontrol.

Den gældende praksis betyder, at mærkningen ikke nødvendigvis er et tilstrækkeligt bevis på, at der ikke er kommet delfiner ’med i købet’ ved tunfiskfangsten.

Kommissionen har således kunnet oplyse, at dens inspektører ofte har stået side om side med nationale kontrollanter, når fangsten kom ind. Derved er der opstået stridigheder om, hvem der har ret og om, hvem der gør hvad som følge af overtrædelser.

EU-Parlamentets fiskeriudvalg ønsker, at Fællesskaberne, repræsenteret ved Kommissionen, har eneret på kontrollen til sikring af såvel fangstreglernes overholdelse som forbrugernes tryghed.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Christiansborg

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024