Debat

Tvangsmodning af børn

Koncentrat af lederen "Tvangsmodning" i Jyllands-Posten 29/3 2005.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
PÅ TVÆRS af regeringens ambitioner vælger et stigende antal skoleelever at gå i 10. klasse i stedet for at haste i gymnasiet efter 9. klasse.

Forklaringen skal ifølge Center for Vejledning i København bl.a. søges i gymnasiereformen, der indebærer, at eleverne, allerede når de søger optagelse på gymnasiet, skal vælge studieretning langt mere detaljeret end tidligere. Mange ansøgere opfatter kravene som så detaljerede, at de allerede i 9. klasse skal have en klar idé om, hvilken karriere, de skal vælge.

Står det til regeringen, skal 10. klasse kun være et tilbud til de såkaldte "svage" elever. Hvorfor man skulle være svag, blot fordi man ikke modnes i det tempo, de politiske planlæggere ønsker, får stå hen i det uvisse, men det er alt andet end smart, at de, der vælger at gå i 10. klasse, af samfundet skal stemples som "svage".

På Christiansborg er det efterhånden blevet et mantra, at børn og unge skal tvangsmodnes. Læring skal begynde i børnehaven, mens børnehaveklassen reelt er den ny 1. klasse, osv. I princippet måske såre logisk, men virkeligheden er en anden.(...)

Bevares, systemet var langt fra fuldkomment, hvad formentlig intet undervisningssystem er, men det accepterede dog, at børn og unge modnedes i et tempo, der aldrig kan bestemmes ved lov på Christiansborg.(...)

Samfundsmæssigt er det så langt at foretrække, at fjumreåret falder, medens man er teenager, frem for først, når man er valgt ind i Folketinget.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024