Uændret kirkeskat på 0,86% i snit

Tredje år i træk med samme kirkeskatteprocent.
Medlemmer af folkekirken skal i 2004 i gennemsnit betale 0,86% i kirkeskat. Det er det samme som i 2003 og 2002. I alt forventes kirkeskatten at udgøre 4.859 mio. kr. i 2004 mod 4.818 mio. kr. i 2003.

Regeringen har besluttet, at landskirkeskatten er omfattet af skattestoppet, og regeringen har henstillet til menighedsråd og provstiudvalg, at de holder udgifterne i ro, så kirkeskatteprocenterne ikke stiger.

"De gennemsnitligt uændrede kirkeskatteprocenter er udtryk for, at menighedsråd og provstiudvalg har fulgt denne henstilling. Det glæder jeg mig over," siger kirkeminister Tove Fergo i en pressemeddelelse og føjer til:

"Folkekirken må naturligvis, ligesom alle andre grene af det offentlige Danmark, vise fornuft i forhold til udgifterne." Kirkeskatteprocenten fastsættes for hver kommune på grundlag af de beløb, som skal bruges til de lokale kirkelige kasser i sogne og provstier, samt et beløb, der indgår i den såkaldte landskirkeskat, som fastsættes af kirkeministeren. Beskæftigelsesfradrag fra 2004
Fra 2004 indføres der et beskæftigelsesfradrag, som betyder, at de skattepligtige indtægter, der beregnes kirkeskat af, bliver mindre, end de ellers ville have været. Regeringen besluttede i foråret, at folkekirken ved bevilling på finansloven skal have kompensation for det provenutab, som det medfører.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Seneste fra Christiansborg

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024