USA roser Danmark

USA har et godt øje til den nuværende danske regering. For USA er der to slags lande i Europa – den slags, der handler, og den slags, der ikke handler, og Danmark hører til i den første kategori. Ordene kommer fra den amerikanske viceudenrigsminister, Marc Grossman.

Grossmans udtalelser falder samme dag, som Danmark har tilbudt at stille en ubåd og eliteenheder til rådighed i en eventuel krig, og dagen efter, at statsminister Anders Fogh Rasmussen var blandt underskriverne på en støtteerklæring til USA. Viceudenrigsministeren kalder det danske tilbud for »et meget væsentligt« tilbud, og han opfatter den fælles støtteerklæring som mere end blot pæne ord på et pænt stykke papir.

»Ord betyder noget i denne sammenhæng. For det første reflekterer det nogle regeringers synspunkter, og det demonstrerer en transatlantisk enighed. Men det betyder også noget, fordi den slags nyheder bliver læst i Bagdad. Saddam Hussein har formentlig læst erklæringen, og han har kunnet se, at det ikke kun er USA, som vil have ham til at afvæbne,« siger Marc Grossman, der er en af nøglepersonerne i konflikten mellem USA og Irak.

Berlíngske, 2/2-03

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Seneste fra Christiansborg

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024