V: Svend Erik Hovmand stiller sin post til rådighed

Dokumentation
Pressemeddelelse Onsdag 12. september 2007 Venstre: Svend Erik Hovmand stiller sin post til rådighed Da jeg ikke genopstiller ved næste valg, finder jeg det naturligt, at jeg stiller min post som gruppeformand til rådighed, når vi har konstitueringsmøde i næste uge, således at efterfølgeren er på plads i god tid inden valget. Jeg synes, at Hans Chr. Schmidt vil være et naturligt bud på posten, men det er naturligvis helt op til gruppen at afgøre, siger formand for Venstres Folketingsgruppe Svend Erik Hovmand. Venstres gruppeformand, Svend Erik Hovmand, er, med 30 år som medlem af Folketinget for Venstre og med tre ministerposter bag sig, en af Venstres mest erfarne politikere. Svend Erik Hovmand er født 8. december 1945 i Slemminge, Sakskøbing, søn af gårdejer Johannes Hovmand og Gunnild Hovmand. Gift med Lone Hovmand, sammen har de børnene Niels og Mette. Venstres kandidat i Nykøbing Falsterkredsen siden 1974. Svend Erik Hovmand er kommandør af 1. grad af Dannebrogsordenen . For nylig blev Svend Erik Hovmand desuden hædret for sin aktive indsats for de baltiske lande. Som den første dansker fik Svend Erik Hovmand tildelt den nystiftede baltiske - Baltic Assembly Medal - blandt andet fordi han i en årrække var formand for det baltiske samarbejde, ligesom han har været formand for Nordisk Råd, før han blev skatteminister i 2001. Parlamentarisk karriere Skatteminister 27. nov. 2001 - 2. aug. 2004. Boligminister 18. dec. 1990 - 25. jan. 1993. Energiminister 12. mar. 1986 - 3. juni 1988. Gruppeformand fra 2005. Præsident for Nordisk Råd 2001. Formand for Udvalget vedrørende Tilsyn med Efterretningstjenesten 1993-1998. Nationalbankens repræsentantskab 1990-1991 og fra 2005. Formand for Kommunaludvalget 1982-1983. Finansudvalget 1978-1979, formand 1982-1986 og 1988-90. Best.medl. af Venstres folketingsgruppe 1978-1979 og 1982-1986, næstformand 1990-1991.. Uddannelse og erhverv Journalist 1970. Ingeniørstudium. Tømreruddannet 1966. Redaktør, Statsministeriet 1974-1975. Politisk medarbejder, Dagbladet, Ringsted 1971-1975. Nyhedsmagasinet NB 1970. For yderligere oplysninger: Svend Erik Hovmand Telefon: 33 37 45 07

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Seneste fra Christiansborg

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024