Download foto i høj opløsning
Født 1958, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole 1990.
Journalist og politisk kommentator på Altinget : christiansborg.
Journalist på B.T.s Christiansborg-redaktion 1993-2002.
Udgav i 2002 bogen "Det frontale kultursammenstød".
Udgav i 2003 "Fyrsten - et portræt af Mogens Lykketoft," og i 2005 en politisk biografi om Marianne Jelved.
Vestagers gyldne time
Erik Holstein
Journalist og politisk kommentatorDF afviser ikke at dele den samlede aftale i to: Én aftale, der udelukkende handler om efterløn og pensionsalder, og en anden aftale, der indeholder stramninger på udlændingeområdet. Aftalerne skal være "samtidige", men ikke nødvendigvis formelt bundet sammen i ét stort forlig.
Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget | Christiansborg
En samling skinforhandlinger, hvor begge parter gør gode miner til slet spil. Derefter et smukt koreograferet brud, hvor Radikale smækker med døren, og regeringen kører i mål med Dansk Folkeparti. Sådan havde de fleste på Christiansborg set udfaldet af forhandlingerne om 2020-reformen, men de sidste par uger har spillet taget en anden retning.
Ved indgangen til denne uges forhandlinger om "Reformpakken 2020" må man konstatere, at der nu mindst er en 50-50 chance for, at Radikale kommer med i et forlig om efterløn og pensionsalder sammen med regeringen, DF og kristendemokraten Per Ørum Jørgensen.
Det er en udvikling, der er kommet bag på både højre og venstre side i Folketinget, men egentlig ganske logisk ud fra de radikales egne forudsætninger.
Modstridende hensyn
Der var flere årsager til, at mange på forhånd havde afskrevet Radikale som deltagere i realitetsforhandlinger om 2020-reformen.