Den borgerlige regering er i gang med et gigantisk generationstyveri.
Pengene fosser ud af statskassen og regningen skal betales af
fremtidens generationer. Også den slappe miljøpolitik sender
regningerne videre.
Efter dagpengefadæsen er regeringen ude af stand
til at reformere noget som helst i velfærdssamfundet. Den
nedprioriterer konsekvent indsatsen for børn og unge. I stedet for at
tage fat på problemerne i folkeskolen, har den indledt et
frontalangreb på lærerne.
Det er rigtigt, at oppositionen ikke kan nøjes med at kritisere, den
må også have et alternativ. På Jens Rohdes foranledning beskriver jeg
gerne i fem punkter SF's bud på en alternativ politik.
En nye regering efter Fogh må levere det tilbage til de yngre
generationer, som Fogh har stjålet. Det forudsætter prioriteringer og
omfordeling, men også realistiske rammer for velfærden. Vi skal ikke
levere lavere skatter, men derimod bedre velfærd. Hvad drejer det sig
om?
1. Vi skal udvikle verdens bedste folkeskole. Der skal tilføres
ressourcer, der skal stilles krav, men der skal også være respekt
om skolens arbejde. Børnene skal lære noget, men det gøres bedst
ved at tage udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og
intelligens. Børnene skal kunne håndtere fremtidens udfordringer.
De skal kunne omstille sig, have sociale kompetencer og udvikle
deres kreative intelligens. Men de skal også have rum til leg -
til at være børn. Skolen skal være rummelig og lokalt forankret.
Da både radikale og SF står udenfor det nuværende
folkeskoleforlig, må folkeskolepolitikken genforhandles.
En nye regering efter Fogh må levere det tilbage til de yngre
generationer, som Fogh har stjålet. Det forudsætter prioriteringer og
omfordeling, men også realistiske rammer for velfærden. Vi skal ikke
levere lavere skatter, men derimod bedre velfærd.
Holger K. Nielsen
Formand for SF, MF
2. Danmark skal være et foregangsland på miljøområdet. Vi skal have
en høj international cigarføring, bl.a. i EU, men også sikre
folkelig forståelse for miljøpolitikkens nødvendighed. De globale
miljø- og ressourceproblemer er alvorlige, men det er uansvarligt
at overlade dem til vore børnebørn. Og vi kan gøre meget - også
uden at miste livskvalitet. Det handler i høj grad om livsstil,
men også om lovgivning. Økologiske og sunde fødevarer skal gøres
billigere. Børnenes skal ikke fyldes med kemiske stoffer i deres
hverdag. Det skal fortsat være en menneskeret at kunne drikke rent
vand fra hanen. Det skal være attraktivt at bruge den kollektive
trafik. Der skal målrettet forskes og investeres i grøn teknologi.
3. Social retfærdighed skal i højsædet. Globaliseringen giver mange
positive muligheder, men risikerer også at splitte samfundet. I
dag er over en halv million mennesker sat udenfor arbejdsmarkedet.
Mange af dem tilhører etniske minoriteter men i stedet for at
sende dem ud af landet, skal de sendes ud på arbejdsmarkedet. Det
drejer sig ikke mindst om uddannelse og efteruddannelse, men også
om skabelse af jobs, hvor der ikke stilles krav om store
uddannelser. Det var i den forbindelse besynderligt, at et
folketingsflertal - incl. de radikale - underminerede
hjemmeservice-ordningen. Virksomhederne skal forpligtes på et
socialt ansvar - fx i forhold til efteruddannelse og de ældre på
arbejdsmarkedet. Den skandaløse starthjælp til flygtninge skal
fjernes.
4. Der skal ske en fornyelse af velfærdssamfundet på grundlag af
medborgerskab og forebyggelse. Hovedproblemet i velfærdssamfundet
ligger i, at folk er blevet forbrugere i stedet for medborgere.
Forholdet til den offentlige sektor bliver som at gå på indkøb i
supermarkedet i stedet for at være et fælles ansvar. Men den
offentlige sektor er ikke bare en forretning, der skal drives så
effektivt som muligt - den er udtryk for de opgaver, vi har valgt
at løse i fællesskab. Det betyder også at de fælles opgaver skal
kunne løses i andre demokratiske fora end i den traditionelle
offentlige sektor. F.eks. i civilsamfundet med hjælp fra
frivillige organisationer, lokalsamfund m.v. Det er centralt at
udvikle et ægte lokaldemokrati med decentralisering og muligheder
for lokal involvering. Folkeskolerne skal - også af gavn - blive
lokale kulturcentre, der åbner sig for de mennesker, der bor i
området. I stedet for blot at reparere skal der satses på
systematisk forebyggelse. Det gælder ikke mindst i
sundhedspolitikken, men vi skal også blive bedre til at fastholde
mennesker på arbejdsmarkedet. Nedslidning og dårligt arbejdsmiljø
koster årligt samfundet et tocifret milliardbeløb.
5. Danmark skal føre en aktivistisk udenrigspolitik, hvor vi
prioriteter forebyggelse af konflikter, økonomisk udvikling,
menneskerettigheder og demokrati. Kampen for menneskerettigheder
skal være universel - også Putin må kritiseres, når Rusland
forgriber sig på tjetjenerne. Prioriteringen af en ikke-militær
sikkerhedspolitik må nødvendigvis medføre en skarpere holdning til
den amerikanske tænkning og det vil være nødvendigt med et mere
forpligtende udenrigspolitisk samarbejde i EU. Og
u-landsbevillingerne må - i det mindste - op på niveauet før den
borgerlige regering.