VU: Vi bider os fast i bordpladen

V-LANDSMØDE: Reformer, frihandel og flad skat. Altinget.dk har bedt VU'erne lave deres egen 2020-plan.
Anne Bjerregaard

Jeg ved godt, at de mennesker, der går på pension, har knoklet for det danske velfærdssamfund, og det har jeg respekt for. Men det at tro, man kan gå på efterløn, når man er 60 og sidde derhjemme og nyde en kølig drink, mens ens børn og børnebørn knokler - det er ikke aktuelt mere. Det har vi ikke råd til, og det er hamrende asocialt.

Jakob Schmidt
Formand, Venstres Ungdom
Et er at kritisere, noget andet er at gøre det konstruktivt, mener Jakob Schmidt, formand i Venstres Ungdom, som Altinget.dk har bedt udforme VU's egen 2020-plan.

Målene for den økonomiske vækst er sammenfattet for at give plads til arbejdsmarkedsreformer, afskaffelse af efterlønnen, flad skat og fokus på frihandel.

"Vores er mere ambitiøs. Vi udstikker nogle økonomiske parametre, nogle performance- og nogle værdi-parametre. Vi vil altid gerne hjælpe i Venstres Ungdom og supplere med noget, der er endnu mere ambitiøst, og som indeholder nogle værdier, som gik tabt i Løkkes liste," siger Jakob Schmidt.

Det går ud over de unge
Han sammenligner dansk økonomi med en supertanker, der skal drejes på i god tid, før den drejer.

"Derfor er vi nødt til at gennemføre de reformer nu, som fremtidssikrer vores samfund. Ellers bliver det for sent," siger han og giver udtryk for, at han taler på hele generationens vegne.

Dokumentation

Venstres Ungdoms 10-punkts-vision 

1. Vækstdagsorden:
Danmark skal i 2020 være blandt de ti rigeste lande målt på BNP, være blandt de tre lande i verden med flest iværksættere og have et samlet arbejdsudbud som ligger i top ti blandt OECD. Hermed bliver den danske økonomi blandt de fem stærkeste i verden.

2. Arbejdsmarkedsreformer:
I 2020 har regeringen gennemført omfattende reformer af arbejdsmarkedet. Dagpengeperioden er blevet mærkbart forkortet, og efterlønnen er endegyldigt afskaffet. Hermed bliver arbejdsmarkedet mere fleksibelt og virker som dynamisk grundlag for fremtidig vækst.

3. Skat:
Danmark skal i 2020 have gennemført en gennemgribende reform af skattesystemet. Indviklede særregler og underlige fradrag erstattes af et let gennemskueligt skattesystem, som er baseret på en flad skat på maksimalt 40 procent.

4. Frihandelsdagsorden:
I 2020 har Danmark bidraget til at fjerne de internationale handelsrestriktioner og reformere EU's landbrugs- og handelspolitik.

5. Frihedsdagsorden:
I 2020 går Danmark forrest i bestræbelserne på at udbrede fred, frihed og demokrati i verdens brændpunkter. Dette er en konkret udvidelse af den aktivistiske udenrigspolitik.

6. Uddannelse:
Danske skolebørn skal være i top 5 internationalt - både for så vidt angår læsning, matematik og naturfag målt ved de regelmæssige, sammenlignelige PISA-undersøgelser blandt 15-årige elever i OECD-landene og for så vidt angår engelsk målt i forhold til ikke-engelsktalende EU/EØS-lande.

7. Uddannelse:
Danmark skal have mindst et universitet i top 10 i Europa målt ved den ofte anvendte årlige sammenligning i Times Higher Education.

8. Energi:
Danmark skal være blandt verdens 3 mest energieffektive lande. Samtidig skal Danmark være blandt de 3 lande i verden, der løfter sin vedvarende energi-andel mest frem mod 2020.

9. Integration:
Danmark skal være blandt de bedste lande i EU til at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet målt ved beskæftigelsesfrekvensen (dvs. den andel af en given befolkningsgruppe, som er i beskæftigelse).

10. Tryghed:
Sandsynligheden for at blive udsat for en forbrydelse i Danmark skal være blandt de laveste i Europa.


Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Seneste fra Christiansborg

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024