14 ngo'er om krigen i Gaza: Det er tid til, at Danmark skruer op for både retorik og handling

Det seneste år har verdenssamfundet været vidne til en hidtil uset humanitær katastrofe i Gaza. Nu ser vi, hvordan krigshandlingerne breder sig til Libanon, og en regional katastrofe er ved at udfolde sig. Konsekvenserne er uoverskuelige.

Danmark er nødt til intensivere både retorik og handling for at håndhæve respekten for folkeretten, afbøde de ekstremt store humanitære behov og arbejde for en varig våbenhvile. Ikke mindst i lyset af vores indtræden i FN's Sikkerhedsråd 1. januar 2025.

Det er nu over et år siden, at de voldsomme angreb begået af Hamas og andre palæstinensiske militante grupper i Israel fandt sted. 7. oktober 2023 blev flere end 1.200 mennesker dræbt og 250 mennesker taget som gidsler, hvoraf omkring 100 stadig menes at befinde sig i Gaza under forfærdelige forhold, i modstrid med folkeretten.

Siden da er situationen for de 2,2 millioner palæstinensere i Gaza drastisk eskaleret. Israelske angreb har dræbt flere end 42.000 palæstinensere – herunder mindst 3.100 børn under fem år – og såret over 95.000. Ni ud af ti af Gazas indbyggere er nu internt fordrevne, stuvet sammen i områder som Israel har erklæret for såkaldte sikre zoner.

Gazastriben, der blot er lidt større end Langeland, er i forvejen et af verdens tættest befolkede områder, og disse 'sikre' zoner udgør kun omkring ti procent af Gazas areal. I et fælles indlæg 13. oktober 2023 advarede vi for et år siden om det scenarie, som nu på brutal vis er blevet til virkelighed.

Israel kontrollerer hvad og hvem, der kan komme ind og ud af Gaza. Og grænseovergangen til Egypten, som er blevet overtaget af Israel, har været lukket siden maj.

Det betyder, at nødhjælp bliver forsinket eller helt forhindret i at komme frem. Befolkningen i Gaza befinder sig derfor på randen af hungersnød, og sygdomme er brudt ud på grund af manglende hygiejne, medicinsk udstyr og adgang til behandling.

Begrænset kritik

Trods konsekvenserne af Israels krigsførelse for de civile i Gaza har Israel kun mødt begrænset kritik fra dets allierede, herunder Danmark. Ved FN's Generalforsamling i september understregede Danmark de store menneskelige konsekvenser i Gaza og ytrede for første gang kravet om en varig – ikke blot midlertidig – våbenhvile. Det sætter vi pris på. Men disse ord skal bakkes op af handling.

Manglen på respekt for basale menneskerettigheder og folkeretten er åbenlys og uden fortilfælde i Gaza.

Vibe Klarup, Rasmus Stuhr Jakobsen m.fl.
Se alle afsendere i faktaboksen

For nylig slog Den Internationale Domstol fast, at Israels besættelse er ulovlig, at den derfor hurtigst muligt skal ophøre, og at tredjelande, herunder Danmark, er forpligtet til at arbejde herfor.

På trods af det afstod Danmark fra at stemme for en resolution, der med et overvældende flertal i FN's Generalforsamling vil sikre en ende på Israels ulovlige besættelse af og tilstedeværelse i de besatte områder inden for 12 måneder.

Vi opfordrer derfor Danmark til at intensivere indsatsen for en varig våbenhvile, inklusiv frigivelsen af gidsler, samt at formulere konkrete opfølgninger på udtalelsen fra Den International Domstol i både EU og FN.

En unik mulighed

For os er det klokkeklart: Manglen på respekt for basale menneskerettigheder og folkeretten er åbenlys og uden fortilfælde i Gaza.

Hjem, skoler, hospitaler og de zoner, der skulle være sikre for internt fordrevne i Gaza, har været hyppige mål for israelske angreb, hvor tusindvis af civile mænd, kvinder og børn er blevet dræbt og lemlæstet.

Et rekordstort antal journalister og nødhjælpsarbejdere er også blevet dræbt. Samtidig er brugen af tortur og anden umenneskelig behandling over for frihedsberøvede palæstinensere eskaleret siden oktober sidste år.