Birgir og Anouk genkender fordomme i rapport, som minister kalder et “wake-up-call”
Unge og politikere brugte torsdag en ny rapport til at sætte fokus på manglende kendskab og fordomme mellem unge i rigsfællesskabet. Minister ser behov for politisk handling, mens to unge paneldeltagere peger på sociale medier som katalysator for fordomme
Nathalie Mortensen
JournalistHvordan styrker vi kendskabet mellem unge i Grønland, Færøerne og Danmark?
Det var det store spørgsmål torsdag, da Dansk Ungdoms Fællesråd lancerede en ny analyse, der sætter spot på unges kendskab og fordomme på tværs af rigsfællesskabet.
Ifølge minister for nordisk samarbejde, Morten Dahlin (V), er analysens konklusioner om manglende kendskab til hinanden blandt unge i rigsfællesskabet et “wake-up-call”.