Rosa Lund: LGBT+-elevers mistrivsel kræver en målrettet indsats

For næsten præcis et år siden nedsatte regeringen oven i Pride en trivselskommission, der skulle komme med anbefalinger til, hvordan vi modarbejder den stigende mistrivsel blandt børn og unge.

Det er et vigtigt og kompliceret problem, som rammer i alle samfundets lag, og derfor skal det selvfølgelig undersøges bredt.

Alligevel er det bemærkelsesværdigt, at kommissionen ikke har fokus på nogle af de grupper, der mistrives allermest.

For selvom mistrivsel heldigvis stadig er undtagelsen snarere end reglen for den brede gruppe af børn og unge, har det modsatte desværre altid været tilfældet for LGBT+-elever, som bliver holdt udenfor og mobbet i klasseværelset og i skolegården.

LGBT+-elever mistrives

I hver skoleklasse sidder der én til to LGBT+-elever, som gennemsnitligt mistrives i langt højere grad end deres klassekammerater.

I hver skoleklasse sidder der én til to LGBT+-elever, som gennemsnitligt mistrives i højere grad end andre. 

Rosa Lund (EL)
Ligestillingsordfører

Tidligere på året påviste en rapport fra Vive, at hver fjerde LGBT+-elev har lav livstilfredshed og hver femte tegn på svær angst og depression, hvilket er cirka dobbelt så mange som blandt andre elever. Hver fjerde har udøvet selvskade i løbet af det seneste år.

Tallene er chokerende, men desværre ikke overraskende.

De ligger nemlig helt i tråd med tidligere undersøgelser af samme gruppe, som for eksempel har vist, at 24 procent af LGBT+-elever (mod syv procent af andre elever) slet ikke kan lide at gå i skole.

Står uden for fællesskabet

Den store mistrivsel blandt LGBT+-elever skyldes først og fremmest, at de ekskluderes af de fællesskaber, som vi ved er afgørende for børn og unges trivsel.

Det er da også et af trivselskommissionens fokuspunkter at styrke "fællesskaber og stærke relationer" for børn og unge.

Hvad der ikke bliver nævnt er, at børn har meget ulige forudsætninger for at indgå i fællesskaberne.