Diversitetsrådgiver: Et kig i Heunickes kalender afslører, at ligestillingen drukner i de døde fjorde

Jeg er slet ikke i tvivl om, at Magnus Heunicke godt ved, hvad han skal bruge sin arbejdstid til, og jeg vil gerne være den første til at anerkende, hvor vigtigt miljøområdet er for klodens overlevelse.

Det er ikke det, der er ærindet for dette indlæg. Tværtimod.

Jeg vil til gengæld gerne anfægte regeringens beslutning om overhovedet at kaste ligestillingsministeriet på Miljøministeriets brændende platform, som enhver kunne gennemskue ville betyde ingen handling, ingen fokus, ingen effekt.

Men er det virkelig det ambitionsniveau, regeringen har for ligestillingen i Danmark?

Både Heunicke og ligestillingen har fortjent bedre

På sin vis ville det være at foretrække, at regeringen meldte klart ud, at den mener ligestillingspolitikken i Danmark er så ubetydelig, at butikken lukker og slukker.

På den måde ville forventningsafstemningen være på plads, og ingen ville kaste længselsfulde blikke mod hverken ESG-rapportering, ligelønspolitik, mænds barselsorlov, transkønnedes juridiske rettigheder, EU-direktiver om løntransparens med mere.

Ligestillingsdebatten går ikke væk ved at forsøge at tie den ihjel eller drukne den i en død dansk fjord.

Mette Nørr Gantzhorn
Erhvervspsykolog, rådgiver og ejer af Humanicity

Alt andet er, og bliver, skueprocesser og pseudoarbejde.

Men det ville nok trods alt være en tand for åbenlyst, selv for landet, der stadig ligger 23 pladser efter vores nordiske naboer, når det kommer til ligestilling.

Det er det, der sker, når vi får bildt os selv og hinanden ind, at der ikke er et problem; at der ikke er forskel på mænds og kvinders vilkår i Danmark, at alle uanset køn, race og alder, har de samme muligheder og den gode gamle traver: at det er kvinderne selv, der ikke vil være ledere.

Ligestillingsdebatten går ikke væk ved at forsøge at tie den ihjel eller drukne den i en død dansk fjord, men Magnus Heunicke går et skudsmål i møde som endnu en minister, "der desværre er gået for i dag", når ligestillingen kalder.

Jeg mener oprigtigt, at både han, landet og ligestillingen har fortjent bedre.

At det er på tide at lade cirkusjongløren svinge med færre tallerkner, og i stedet få gennemført bare nogle få af de målsætninger, der er så hårdt brug for.

Vi skal have alle, og alle slags, talenter på dækket. Vi skal have justeret vores kollektive ubevidste bias om lighed, og vi skal indædt modarbejde de tendenser, der taler til det lille i mennesker.

Jeg vil stærkt opfordre regeringen til at lade en anden overtage de løse tøjler, og få sat ligestillingen på ret kurs.