DA: Overdreven frygt for skærme må ikke stå i vejen for, at børn og unge får digitale liv i balance

Børns og unges digitale liv har for nyligt fået meget spalteplads i landets nyhedsmedier. Senest hvor Lars Sandahl, administrerende direktør i DI, peger på, at de unges skærmtid bør blive begrænset kraftigt, eller hvor Imran Rashid peger på, at vi som samfund skal beskytte børn og unge mod tech-industrien.

I DA er vi enige i hensigterne med forslagene. For faktum er, at vi lige nu står overfor et massivt skærmforbrug blandt børn og unge, som vi endnu ikke kender konsekvenser af. Derfor er der brug for rettidig omhu. Vi må og skal agere ansvarligt og modigt for at sikre sunde børne- og ungdomsliv.

Samtidig er det dog vigtigt, at vi går til opgaven med en respekt for, at fremtiden i mange sammenhænge er digital, og at vi bliver mere og mere teknologisk afhængige i vores arbejdsliv.

Nøgleordet er balance

I mange år har både forskere og eksperter forsøgt at finde ud af, hvilken betydning skærmbrug har for børn og unges udvikling og mentale trivsel. For samtidig med at flere og flere børn og unge har fået en mobil, er det mentale helbred blandt børn og unge faldet drastisk.

Vi mangler stadig meget viden på området, men der er nogle studier, der indikerer, at skærmen har betydning for de unges trivsel. Eksempelvis peger et studie fra Vive fra 2020 på en lille sammenhæng mellem øget skærmtid og dårligt mentalt helbred, mens et studie fra Island fra 2019 har vist en sammenhæng mellem øget skærmbrug og dårligt humør, lavt selvværd, depression og social angst.

Vi skal turde tale om børn og unges digitale vaner, og vi skal udvise rettighed omhu

Christina Sode Haslund
Politisk chef for arbejdsmiljø og sundhed, DA

Samtidig ved vi også, at der er en sammenhæng mellem øget skærmtid og for lidt søvn blandt unge, hvilket kan være problematisk i forhold til både den fysiske og mentale udvikling, herunder særligt i forhold til læring og koncentrationsevnen.

Fælles for alle studier er imidlertid, at det er svært at afgøre, hvad der er hønen og ægget. Er det skærmene, der skaber mistrivslen, eller er det grundet mistrivsel, at nogle unge bruger mere tid på skærmen end andre – eller er der måske tale om et mere komplekst svar?

Det korte svar er: Det ved vi ikke endnu.

Men hvor efterlader det os så?

For det første handler det om, at vi bliver nødt til at finde en god balance. For vi må ikke blive teknologiforskrækkede. Vi hverken kan eller skal holde børn og unge væk fra det digitale liv. Teknologi og digitalisering er en del af fremtiden – og ikke mindst arbejdslivet – og derfor er det i stedet vigtigt, at vi lærer vores børn at have gode digitale vaner. Præcis ligesom det er vigtigt med gode madvaner, gode motionsvaner og så videre for at sikre sunde liv og god trivsel.

Samtidig er det vigtigt, at vi som samfund også er med til at sikre, at børn og unge kan have skærmfrie fællesskaber og rum, hvor man kan være sammen med og spejle sig i jævnaldrende langt væk fra de sociale mediers algoritmer.

Fortsat behov for at blive klogere

Emnet er så vigtigt, at regeringens kommende kommission for det gode børne- og ungdomsliv bør sætte det øverst på deres dagsorden.

I DA har vi foreslået et videncenter for unges trivsel, der blandt andet skal se på børns og unges søvn samt digitale vaner, så vi får mere viden på området, der kan gøre os i stand til at implementere de rette politikker på et solidt evidensgrundlag.

Vi efterspørger en helhedsorienteret tilgang, som tager højde for, at teknologi er en del af fremtiden – og så vi sikrer, at vi ikke træffer hurtige snuptagsløsninger på en kompleks udfordring.

Én ting er sikkert: Vi skal turde tale om børn og unges digitale vaner, og vi skal udvise rettighed omhu. Vi må og skal som samfund hjælpe vores børn og unge med at få et balanceret og sundt digitalt liv.