Danske Regioner: AI-taskforcens vigtigste opgave er ikke at effektivisere sundhedsopgaver

De konkrete eksempler blandt flere hundrede repræsenterer store landvindinger for effektivitet og kvalitet i behandlingen.

To ting, der er hårdt brug for i sundhedsvæsenet, da vi ser frem til, at vi bliver flere og flere ældre, mens den arbejdsdygtige del af befolkningen skrumper ind, hvorfor der er udsigt til massiv mangel på sundhedsmedarbejdere.

Men vil regeringens kommende Digitale Taskforce tage AI til fuldt potentiale, skal tænkehatten på. Fokus bør lægges et andet sted end at løse allerede definerede opgaver smartere. Oveni må vi erkende, at det halter med skaleringen, da mange løsninger bliver udviklet på det enkelte hospital og ikke kommer videre.

Frigøre fra vanetænkning

Taskforcens udgangspunkt bør være at nå målsætningerne om at frigøre arbejdskraft, reducere administration og øge kvaliteten i sundhedsvæsenet til gavn for patienterne.

Sagens kerne er, at vi skal designe sundhedssystemet forfra med AI, så vi er bedre rustet til at hjælpe patienterne

Det andet fokuspunkt for taskforcen bør være at rydde barrierer af vejen.

Lars Gaardhøj
2. næstformand i Danske Regioner

Her mener jeg ikke et system, hvor sundhedsmedarbejdere reduceres til at trykke på en knap og patienten bliver et nummer i rækken.

Men de opgaver, der kan klares af computerne, skal de klare, mens læger og andre sundhedsmedarbejdere kan bruge deres dybe faglighed til de komplekse problemstillinger hos den enkelte patient. Det kræver en omstilling, som taskforcen kan hjælpe med.

Herfra kan AI-løsningerne sammen med andre teknologiske og ikke-teknologiske løsninger udvikles og skaleres i regi af et nationalt center for sundhedsinnovation, som regeringen vil indføre som en del af deres sundhedsudspil ”Sundhed tæt på dig.”

Det nationale center kan sikre en samlet innovationsindsats i tæt samarbejde med medarbejderne, forskningsinstitutioner, interesseorganisationer, industri og andre relevante parter, mens den digitale taskforce hjælper til, så vi fra start kan frigøre os fra vanetænkning og indfri potentialerne.

Barrierer på vejen

Det andet fokuspunkt for taskforcen bør være at rydde barrierer af vejen. Dem er der mange af. Herunder revision af regler, love og jura, der forhindrer, at vi kan tage skridtet fra udvikling til drift, fordi juraen ikke er i trit med udviklingen.

Det gælder også fortolkningen af begrebet datasikkerhed, hvor definitionerne flere steder ikke er enig med sig selv.

Dertil kommer etik og spørgsmål om ansvarsplacering, hvis algoritmen ikke performer som forventet. Og hvornår er noget egentlig testet nok? Her har vi ingen standarder endnu, for slet ikke at tale kriterier for endelig evaluering.

Det kan for eksempel være en mammografiskanner, der i praksis viser sig ikke at leve op til testresultaterne i godkendelsen, fordi den har svært ved at konkludere om der er kræft, når der er et implantat i brystet.

De kliniske retningslinjer skal tilpasses nye måder at gøre tingene på, når AI i højere grad skal erstatte og ikke blot supplere opgaveløsningen.

En anden udfordring, der ikke må tages let på, er at klæde medarbejderne på til at arbejde sammen med AI. Det kræver en anden teknisk forståelse og nye måder at forstå opgaveløsningen.

Danske Regioner vil arbejde målrettet for at høste gevinsterne ved den nye teknologi.

Lars Gaardhøj
2. næstformand i Danske Regioner

Endelig mangler den tekniske infrastruktur til datadeling, blandt andet lagring og adgang til kliniske data, så der kan testes og valideres performance på tværs af regioner og det øvrige sundhedsvæsen.

Her er det oplagt med en sundhedssky, som Danske Regioner har foreslået.

Store opgaver venter den digitale taskforce. Danske Regioner er med i sekretariat og bestyrelse og vil arbejde målrettet for at høste gevinsterne ved den nye teknologi, så vi sammen kan gøre sundhedsvæsenet mere bæredygtigt med AI til gavn for patienterne, erhvervsliv og økonomi.