Departementschef advaret i januar om it-kaos med nyt register
DATATØRKE: Danske Regioner sendte bekymringsbrev til Sundhedsministeriets departementschef inden overgangen til et nyt landspatientregister. Sundhedsdatastyrelsen undervurderede opgaven, siger direktør Adam Wolf.
Signe Løntoft
RedaktørI vores øjne har det fra starten været undervurderet, at det her er et system, der skal virke sammen med regionale systemer og regionale procedurer.
Adam Wolf
Direktør, Danske Regioner
Landspatientregisteret har ikke fungeret i ni måneder.
Det skader blandt andet forskning, kvalitetskontrol i sundhedsvæsenet og i sidste ende patienterne. Og som tiden går bliver problemerne større og større, frygter læger og forskere.
Nu viser det sig, at Danske Regioner allerede inden overgangen til det nye system var så bekymrede, at direktør Adam Wolf sendte en klar advarsel til Sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels.