Derfor er Skats system til ejendomsvurderinger stadig ramt af forsinkelser og problemer

FEATURE: Efter flere år er skattemyndighedernes nye, automatiske system til vurdering af ejendomme, der skal beskattes, stadig kun på vej. Systemet er, stik imod forventningerne, endnu ikke klar. Ny kritik fra Rigsrevisionen kaster et lys over en lang, smertefuld fødsel af et system, hvor der er tilknyttet enorme forventninger.

Foto: Sarah Christine Nørgaard/BT/Ritzau Scanpix
Chris Lehmann

Det er jo eskaleret fuldstændig vildt. Prisen er galoperet derudaf, så man har i hvert fald ikke kunnet estimere den fra starten. Og det bliver jo dyrere endnu, fordi der er delelementer, man slet ikke er begyndt på endnu. Det bliver voldsomme summer, vi skal bruge på det.

Dennis Flydtkjær
Skatte- og it-ordfører, Dansk Folkeparti

Det er enormt mange penge, det er der ingen tvivl om. Det er en ulykkelig situation, vi er havnet i. Men vi er nødt til at have et system, så vi er nødt til at investere penge i det.

Louise Schack Elholm
Skatteordfører, Venstre
Fakta
SKATTEMINISTERIET SVARER:
I en mail svarer Skatteministeriet samlet på kritikpunkterne fremført i denne artikel. Ministeriet skriver følgende:

"Skatteministeriet tager Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og anerkender kritikken. Skatteministeriet igangsætter en ekstern gennemgang af ejendomsvurderingsprojektet med henblik på at skabe et samlet overblik over udfordringernes omfang og konsekvenser. Udsendelsen af de 80.000 testvurderinger viste, at det nye ejendomsvurderingssystem kan danne retvisende, ensartede og gennemskuelige vurderinger. Forsinkelsen her og nu skyldes i stedet, at de nødvendige tests af de første vurderinger har været vanskeligere at gennemføre end forudset. Den endelige tidsplan og økonomi i projektet forventes konsolideret i forbindelse med afrapporteringen af den eksterne gennemgang."

I kontorerne hos de danske skattemyndigheder sidder it-udviklere i massevis og kæmper en historisk kamp. Et af velfærdsstatens fundamenter skal opdateres til en digital fremtid. Et højrisikoprojekt, der drejer sig om beskatningen af ejendomme, som årligt indbringer omkring 40 milliarder kroner til stats-og kommunekassen.

Men de 40 milliarder er ikke den eneste indsats på bordet. Det handler i høj grad også om danskernes tillid til et skattevæsen, der efterhånden har slået sig på adskillige skandaler, både med fejlslagne it-projekter og uopdaget svindel i milliardklassen.

Skat er derfor i gang med en særdeles risikabel balanceakt.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024