Direktør: Strammere regler for politiske reklamer gavner ikke demokratiet
DEBAT: Djøfs techkommission med Stine Bosse i spidsen vil lægge bånd på politiske reklamer, men den bør i stedet foreslå krav om fuld gennemsigtighed, skriver Kreativitet & Kommunikations direktør.
Af Tine Aurvig-Huggenberger
Direktør, Kreativitet & Kommunikation
"Ansvar" og "samfundsansvar" er ord, der går igen i Djøfs TechDK Kommissions anden rapport, som blev lanceret i sidste uge under overskriften "Demokrati".
I den forbindelse gik formand for techkommissionen Stine Bosse bredt ud i medierne og præsenterede os for en række anbefalinger, der efter sigende skal guide de store techvirksomheders ansvar som platform for en stor del af den offentlige debat.
Med så store armbevægelser er det rimeligt at spørge: I hvor høj grad rammer anbefalingerne hovedet på sømmet?
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
Det er et grundigt stykke arbejde og langt hen ad vejen en samling både kloge og gode anbefalinger, men der er dog særligt et forslag, som mildt sagt vækker undren hos mig som direktør for Kreativitet & Kommunikation, der er brancheforeningen for kreative, rådgivende erhverv.
For nu, hvor vi taler om samfundsansvar og demokrati, er den politiske tradition og debat herhjemme et udtryk for noget af det fineste i et demokrati, og selve kernen i vores demokrati er netop, at meninger kan brydes, og at politiske holdninger kan hænges op og blive vendt og drejet.
Det skal også varedeklareres, hvilket bureau der står bag, og hvorfor lige præcis modtageren bliver eksponeret for den politiske reklame.
Tine Aurvig-Huggenberger
Direktør, Kreativitet & Kommunikation
Derfor undrer det mig, at Stine Bosse og Djøfs techkommission i deres anbefalinger vil lægge bånd på politiske reklamer. Det er ikke en måde at værne om vores demokrati eller at placere ansvar.
Skal være krav om fuld gennemsigtighed
I Danmark har vi længe haft et forbud mod politiske reklamer i tv, hvilket vi og en lang række politikere har betegnet som en anakronisme. Kort beskrevet går det ud på, at man på tv godt må reklamere for sæbe, men ikke for politiske holdninger.
Hvis man under en valgkamp åbner sin computer, flyder det med betalt politisk kommunikation i en lind strøm, fordi reguleringen ikke er medie- og platformsneutral. Principielt og lovgivningsmæssigt er det en absurditet.
Kommissionen anbefaler så nu, at reglerne for politiske reklamer på tværs af mediebilledet skal ensrettes bedre, så vi undgår fake news og disinformation. Så langt, så godt.
I Kreativitet & Kommunikation er vi dybt engageret i kampen mod fake news og ser det som en fundamental del af vores samfundsansvar at stoppe det, som kan infiltrere og ødelægge vores demokrati.
Vi har som en del af vores europæiske arbejde blandt andet underskrevet Europa-Kommissionens 'Code of Practice on Disinformation'. Men hvor Stine Bosse og techkommissionen vil lægge bånd på politiske reklamer, mener vi, at der i stedet skal være et krav om fuld gennemsigtighed.
Det betyder, at det altid skal være klart for modtageren, hvem der står bag en politisk kampagne, og hvem der har betalt for den. Det skal også varedeklareres, hvilket bureau der står bag, og hvorfor lige præcis modtageren bliver eksponeret for den politiske reklame på for eksempel Facebook eller andre sociale medier.
Hvis man virkelig gerne vil værne om demokratiet, nytter det ikke at lægge bånd på de holdninger, der former og danner os som borgere i dette land.