Forskere i ny bog: Sådan spiller platformsøkonomien sammen med den danske model

Alle bude, der er ansat via platformen, dækkes af overenskomsten, som blandt andet indeholder lønsatser, et minimum på otte ugentlige arbejdstimer og regler for vagtplaner.

Just Eat/Take Away bude ansat i partnerrestauranter er dog ikke dækket af denne overenskomst. Fælles for de nævnte platforme er, at de ofte formidler ufaglærte ydelser, og at opgavestørrelsen er forholdsvis lille.

Den største udfordring ved modellen er, at det er svært, at få den enkelte platformsarbejder op i timer. Det kan være afgørende for, om platformsarbejderen har haft timer nok til at være dagpengeberettiget i tilfælde af ledighed.

Det gør det samtidigt svært at organisere platformsarbejderne. Kun få platformsarbejdere på disse platforme er medlem af en fagforening – selv når de er dækket af en overenskomst.

CVR-modellen for selvstændige

En anden gruppe af platforme arbejder på at støtte platformsarbejderne i at udvikle deres egen virksomhed. Denne tilgang karakteriserer vi som CVR-modellen.

Et eksempel er Worksome, der formidler freelanceopgaver inden for de højtuddannede områder som IT, ingeniørvidenskaberne og design.

Flexicuritymodellen er designet til en anden form for fleksibilitet, end den vi finder i platformsøkonomien.

Anna Ilsøe og Trine Pernille Larsen
Lektorer, FAOS, KU

Her har platformen sat en relativ høj mindstepris på 5.000 kroner per opgave for at få opgavestørrelsen op og samtidigt opfordres platformsarbejderne til at lade sig CVR-registrere.

Desuden har Worksome udviklet en ansvars- og arbejdsskadeforsikring med Topdanmark. Målet er at støtte freelancerne i at blive solo-selvstændige – selvstændige uden ansatte - på fuld tid.

Et andet eksempel er tolkeplatformen Voocali, som formidler specialiserede tolkeopgaver inden for mange forskellige sprog. Her ønsker man at støtte uddannede tolke i at samle flere timer på tværs af forskellige kunder – og samtidigt levere høj kvalitet til den enkelte kunde – typisk inden for den offentlige sektor.

Fagforeningen HK har forhandlet en tiltrædelse til funktionæroverenskomsten mellem HK og Dansk Erhverv med en særbestemmelse, der skal sikre en timepris på Voocali som flugter med overenskomsterne på området.

De gennemsnitlige timepriser ligger forholdsvis højt på både Worksome og Voocali, mellem 400 og 600 kroner, og især Worksome har haft held med at få deres freelancere op i tid – flertallet arbejder i gennemsnit mere end 26 timer per uge.

Samtidigt er en stor del af platformsarbejderne på begge platforme medlem af en fagforening og en a-kasse samt indbetaler til pension.

Dette kan skyldes gamle vaner fra tidligere lønmodtagerbeskæftigelse, men det peger også på, at disse freelancere har adgang til en vis beskyttelse i tilfælde af ledighed.

Flexicurity på fremtidens arbejdsmarked

Det er dog meget omdiskuteret om solo-selvstændige har lige så let ved at trække på dagpenge- og efteruddannelsessystemet som lønmodtagere – selv når de er medlem af en a-kasse.

Det har eksempelvis været debatteret i de brancher, hvor der er en lang tradition for solo-selvstændige – eksempelvis de kreative fag.

Den danske model skal tilpasses et stadigt mere fleksibelt arbejdsmarked.

Anna Ilsøe og Trine Pernille Larsen
Lektorer, FAOS, KU

På mange måder er den danske flexicuritymodel designet til en anden form for fleksibilitet, end den vi finder i platformsøkonomien.

Flexicuritymodellen har gået sin sejrsgang ved at forene arbejdsgivernes lette adgang til at hyre og fyre ansatte med arbejdstagernes relativt lette adgang til indkomstsikkerhed via dagpengesystemet og opkvalificering via efteruddannelsessystemet.

Modellen har bidraget til udviklingen af et fleksibelt arbejdsmarked med et veludbygget sikkerhedsnet i jobøkonomien – til gavn for alle parter.

Men fleksibiliteten har en anden form i opgaveøkonomien. Her skifter man mellem opgaver – ikke jobs – og derfor passer platformsarbejderne ikke altid lige godt ind i de veletablerede sikkerhedssystemer, vi har på det danske arbejdsmarked.

Eksempelvis blev dagpengesystemet reformeret i 2018, for at lette adgangen for folk der kombinerer lønmodtagerbeskæftigelse og freelanceri – de såkaldte kombinatører – i forhold til at optjene dagpengeret.

Ligeledes måtte regeringen og arbejdsmarkedets parter under coronakrisen af flere omgange udvide rækken af hjælpepakker for at kunne favne de selvstændige uden ansatte, der ofte havde svært ved at søge de første pakker målrettet dem.

Samtidigt kan det være vanskeligt for selvstændige at deltage i efteruddannelse – både i forhold til hvordan uddannelsen er tilrettelagt, og hvad den koster.

HK har eksempelvis udviklet et tilbud til deres medlemmer, som arbejder freelance, med tilskud til kursusafgifter, men tabt arbejdsfortjeneste i kursustiden kan stadig være en barriere.

Ordnede forhold og sociale sikkerhedsnet

EU-kommissionen kom sidste år med et udkast til et direktiv om platformsarbejde, som netop nu forhandles. Vedtages udkastet, som det står nu vil flere platforme – særligt blandt dem med ufaglærte ydelser – sandsynligvis få arbejdsgiverstatus og kunne forhandle overenskomst.

Der er god læring at hente i platformenes forsøg på at skabe ordnede forhold.

Anna Ilsøe og Trine Pernille Larsen
Lektorer, FAOS, KU

Dette kan styrke sporet i retning af en overenskomstmodel, som måske vil sikre flere platformsarbejdere adgang til den traditionelle flexicuritymodel.

Udkastet indeholder også en række guidelines, der kan betyde, at flere selvstændige platformsarbejde vil få mulighed for at forhandle løn og arbejdsvilkår – også uden at blive ansat.

Dette kan give nye muligheder for at udvikle CVR-modellen, og måske kan det bidrage til udviklingen af nye flexicurityløsninger for opgavebaseret arbejde.

Hvis man ser platformsøkonomien som en prisme for fremtidens arbejdsmarked, hvor alle parter efterlyser mere og nye former for fleksibilitet – også arbejdstagerne og navnlig de unge arbejdstagere – så er der god læring at hente i platformenes forsøg på at skabe ordnede forhold og udvikle det sociale sikkerhedsnet.

Der ligger vigtige erfaringer her, som det kan være værd at trække på, i takt med at den danske model og flexicuritymodellen skal tilpasses et stadigt mere fleksibelt arbejdsmarked og i forhold til implementering af kommende EU-regulering på området. 

Bogen ’Digitale arbejdsmarkeder – fra jobs til opgaver’ udkommer i dag på DJØF's Forlag.