Institut for Læreruddannelse: Hvor er teknologiens Greta Thunberg?

Da Greta Thunberg begyndte 'Skolstrejk för klimatet' gav hun stemme til en hel generations bekymring og frustration over de voksnes manglende handling. Klimakrisen udfordrer selve vores eksistensgrundlag!

Men det må ikke skygge for, at samfundets digitalisering og teknologiske udvikling parallelt hermed også har forandret vilkårene for vores eksistens.

Heri ligger en dannelsesmæssig udfordring, som vi skal blive dygtigere til at imødegå – ellers kan det blive det på bekostning af børn og unges glæde ved teknologi.

Teknologi som skurk
Greta Thunberg og flere andre har rykket ved, hvem der kan melde sig ind i de store samfunds­forandrende dagsordner.

Vi voksne har i stigende grad udpeget teknologi som skurken og taler som om, digital dannelse og myndiggørelse kun er ensbetydende med at beskytte børn og unge mod teknologiernes skyggesider eller ligefrem afskærme dem fra i det hele taget at bruge teknologier

Marie Falkesgaard Slot, Lars Bo Andersen og Simon Cort Graae
Hhv. docent, chefkonsulent og uddannelsesleder ved Institut for Læreruddannelse, Københavns Professionshøjskole

Det er de unge, som rykker og aktionerer og i stigende grad også bliver lyttet til.

Bare ikke, når det handler om teknologi!

Børn og unge bruger teknologi, de er kreative og udforskende, og de diskuterer normer for god opførsel på sociale medier. Men de har (naturligvis) ikke greb om de bagvedliggende strukturer og teknologiernes mere grundlæggende betydning for deres eget liv og samfund.

I en del år troede vi ligefrem, at børn og unge selv kunne: De var digitalt indfødte og var cool med teknologi. Det var rimelig naivt!

Men nu svinger pendulet i en anden retning.

Vi voksne har i stigende grad udpeget teknologi som skurken og taler som om, digital dannelse og myndiggørelse kun er ensbetydende med at beskytte børn og unge mod teknologiernes skyggesider eller ligefrem afskærme dem fra i det hele taget at bruge teknologier.

Et budskab til de voksne
Set fra vores perspektiv kan et håb derfor indebære, at den teknologiske udvikling får sin egen Greta Thunberg – det vil sige en stemme eller et opkald fra et yngre menneske, der på vegne af en hel generation kunne trænge igennem til de voksne med et budskab om, at teknologi også er en skabende kraft.

For selvom teknologi kan være en lumsk ven, bruger børn og unge digitale teknologier og sociale medier til at vinde selvbestemmelse og til at gøre sig stærkere som fællesskab.

Det er en trist dannelse uden nysgerrighed, nuancer og oplysning.

Derfor bør vi overveje om det virkelig er tilstrækkeligt at bygge på kun to fremtidsforestillinger om dannelse og teknologi:

Det er de unge, som rykker og aktionerer og i stigende grad også bliver lyttet til. Bare ikke, når det handler om teknologi!

Marie Falkesgaard Slot, Lars Bo Andersen og Simon Cort Graae
Hhv. docent, chefkonsulent og uddannelsesleder ved Institut for Læreruddannelse, Københavns Professionshøjskole

Enten er teknologien et smart værktøj til at gøre tingene bedre - det behøver vi ikke tænke nærmere over. Eller, omvendt, teknologien fremmedgør os fra hinanden og alt det vigtige, det skal vi derfor tænke meget mere over.

Som voksengeneration skal vi også tale mere om, hvad der skal til for, at vi kan kalde os selv for digitalt dannede. For nylig viste en undersøgelse eksempelvis, at børn oplever, at deres forældre kan være særdeles svære at komme i kontakt med, når mobiltelefonen tigger om opmærksomhed.

Kan sætte store aftryk i eftertiden
På læreruddannelsen uddanner vi folkeskolelærere, som hver dag danner børn og unge i de år, hvor teknologien for alvor får betydning i deres liv.

Vi har derfor aktuelt en vigtig drøftelse af, hvordan vi som lærere og læreruddannere skal danne de næste generationer til at blive glade og kritiske, eksperimenterende og reflekterende, nysgerrige og afvisende i forhold til de teknologier, der på stadig flere måder gennemsyrer deres liv og vores samfund.

Det betyder, at vi på læreruddannelsen er optaget af at afprøve og eksperimentere med nye teknologier sammen med de lærerstuderende. 

Og endnu vigtigere, så drøfter vi også, hvad det konkret vil sige pædagogisk og didaktisk at stå forrest som voksen, når elever skal dannes til et liv fyldt med teknologier. Lærerne og læreruddannelsen træder her ind i midten af samfundsudviklingen på en måde, der potentielt kan sætte et stort aftryk i eftertiden.

Bæredygtighed og den grønne omstilling er ved at slå igennem som et seriøst tema i uddannelses- og forskningsverdenen.

Vi kunne have det håb, at teknologi som skabende kraft og anledning til empowerment også får sin Greta Thunberg, der kan hjælpe en stærkere uddannelsespolitisk dagsorden på det teknologiske område på vej.