Partier er uenige om streamingafgift i regeringens medieudspil

Regeringen foreslår et kulturbidrag hos streamingtjenesterne på fem procent i nyt medieudspil. Mens støttepartierne kræver et højere beløb, tøver oppositionen og vil i stedet foretrække en investeringsforpligtelse.

Regeringen har i deres medieudspil foreslået et såkaldt kulturbidrag hos streamingtjenesterne på fem procent. Bidraget skal gå til mere danskproduceret indhold.
Regeringen har i deres medieudspil foreslået et såkaldt kulturbidrag hos streamingtjenesterne på fem procent. Bidraget skal gå til mere danskproduceret indhold.Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Marie Møller Munksgaard

Der bliver ikke ligefrem enighed om en streamingafgift, når partierne sætter sig rundt om forhandlingsbordet fredag for at diskutere et nyt medieforlig.

Holdningerne er nemlig blandede til regeringens forslag om at lave et såkaldt kulturbidrag hos streamingtjenesterne på fem procent, som det fremgår af regeringens medieudspil, der blev præsenteret torsdag.

Især de borgerlige partier tøver ved tanken om et kulturbidrag, selvom man ifølge Dennis Flydtkjær, der er medieordfører for Dansk Folkeparti, bakker op om hensigten med bidraget.

Fakta: Her er regeringens forslag om et kulturbidrag

Regeringen foreslår at:

  • Indføre et kulturbidrag for streamingtjenester på
    5 procent af tjenesternes omsætning i Danmark,
    som skal anvendes til produktion af dansk
    kvalitetsindhold. Bidraget skal gå til en større
    public-service pulje samt forøge tilskuddet til
    danske film.
  • Ordningen udformes som en trappemodel.
    Streamingtjenester, der investerer meget
    i produktioner med dansk indhold, betaler et
    mindre kulturbidrag end tjenester, der ikke gør.

 


Kilde: Kulturministeriet

“Jeg er ikke enig i, at man skal have et kulturbidrag, som jo bare er en kreativ måde at beskrive en streamingskat,” siger Dennis Flydtkjær og tilføjer:

“Men jeg er fuldstændig enig i målet om at få mere dansk indhold. Jeg synes bare ikke, at det er den rigtige måde at gøre det.”

Med bidraget vil man sørge for, at fem procent af streamingtjenesternes omsætning i Danmark går til danskproduceret indhold.

“Med et kulturbidrag fra streamingtjenesterne vil regeringen styrke produktion af indhold, der har udgangspunkt i dansk kultur, samfundsforhold og historie,” lyder det i regeringens medieudspil.

“Hvis der er tale om en afgift i traditionel forstand, så kan vi kun gå med til den, hvis andre afgifter bliver sat ned."

Jan E. Jørgensen (V)
Medieordfører

Hos Venstre er partiets medieordfører, Jan E. Jørgensen, også skeptisk over for kulturbidraget, da det kan stride imod partiets politik om et skattestop.

“Hvis der er tale om en afgift i traditionel forstand, så kan vi kun gå med til den, hvis andre afgifter bliver sat ned,” siger han.

Både Dansk Folkeparti og Venstre foretrækker en investeringsforpligtelse, hvor de internationale streamingtjenester forpligtes til at investere en vis procentdel i danskproduceret indhold.

“Med den løsning kan man stadig godt opstille krav til dem, men det bliver uden et puljetyranni, hvor der skal sidde nogle smagsdommere og vurdere hvert enkelt projekt,” siger Dennis Flydtkjær.

Uenighed om procentsatsen

Hos regeringens støttepartier bliver ideen om en streamingafgift modsat oppositionen taget imod med åbne arme. Faktisk har henholdsvis Enhedslisten foreslået en afgift på ti procent, SF har foreslået en afgift på otte procent og Radikale Venstre har foreslået syv procent.

Derfor kommer det også som en skuffelse for Charlotte Broman Mølbæk, der er medieordfører for SF, at regeringen ikke spiller ud med et højere niveau.

“Jeg synes, fem procent er meget lidt i forhold til hvor store markedsandele, streamingtjenesterne i virkeligheden har indtaget i Danmark,” siger hun.

Hun fremhæver samtidig, at det er vigtigt, at det bliver en streamingafgift og ikke en investeringsforpligtelse, da det er den bedste måde at sikre “unikt, danskproduceret indhold”.

Hvad er den laveste procentsats for en streamingafgift, I kan forestille jer at gå med til?

“Vi håber da, at vi kan lande på otte procent. Men vores minimum må være syv procent, for ellers tror vi ikke på, at det kommer til at have nok effekt.”

Hos Enhedslisten mener medieordfører Søren Søndergaard, at regeringens medieudspil generelt “ser fornuftigt ud”, selvom der er et stykke vej op til den ti procent store streamingafgift, partiet har foreslået.

“Vi er glade for, at streamingafgiften er med. Men i forhold til de udfordringer, der er sket på området, mener vi, at der skal mere til end de fem procent, regeringen foreslår,” siger han.

Er det utænkeligt, at Enhedslisten kan gå med til en streamingafgift på fem procent?

“Det afhænger af det samlede billede. Så samlet set er svaret nej, men så skal der på andre måder skaffes penge.”

Læs også

Der mangler penge og konkretisering

Og penge er der generel mangel på i regeringens medieudspil, mener både Venstre og Enhedslisten.

Selvom Søren Søndergaard er enige i store dele af udspillet, mener han, at der mangler “konkretiseringer og frem for alt penge” til at føre det ud i livet.

“Vi er glade for, at streamingafgiften er med. Men i forhold til de udfordringer, der er sket på området, mener vi, at der skal mere til end de fem procent, regeringen foreslår."

Søren Søndergaard (EL)
Medieordfører

Han fremhæver blandt andet, at den manglende økonomi kommer til udtryk ved regeringens forslag om at styrke DR’s digitale public service-tilbud, deres regionale og lokale dækning og deres tilbud til unge.

“Der nævnes en række ting, som DR skal forpligtes til at gøre yderligere. Og vi er helt enige, men for os giver det ikke mening af forlange flere opgaver af DR uden at øge økonomien,” siger han.

Jan E. Jørgensen mener også, at regeringens udspil bærer præg af mangel på penge.

“Det er tydeligt at se, at kulturministeren ikke har nogle penge at rykke med, og derfor er det mest et par kommaer hist og her, der er blevet rykket,” siger han.

Generelt set er regeringens længe ventede medieudspil dog blevet taget vel imod på Christiansborg, hvor mange af de samme fokuspunkter som tech-giganter samt styrkelsen af regionale og lokale medier fylder på dagsordenen for partierne.

Men det er ifølge både Venstre og Enhedslisten svært at sige, hvor knasterne under forhandlingerne egentlig vil ligge, da udspillet mangler konkretisering af regeringens ambitioner.

“Det er utroligt, at man har kunne bruge så lang tid på at skrive så lidt. De kommer omkring de rigtige ting, men der er bare ikke noget konkret omkring, hvordan det skal løses,” siger Jan E. Jørgensen og tilføjer:

“Det er et ret tandløst udspil set med vores øjne.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Bo Søndergaard

MF (EL), fhv. MEP, Folkebevægelsen mod EU
HF (Gentofte Statsskole 1974), svejser og skibsbygger (Lærlingeskolen på B&W Skibsværft 1975)

Charlotte Broman Mølbæk

MF (SF)
pædagog

Jan E. Jørgensen

MF (V), rådmand, medlem, Magistraten, Frederiksberg Kommune
advokat (L), cand.jur. (Københavns Uni. 1995)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024