Pernille Weiss til kulturministeren: Facebook skal tæmmes i EU

At Google valget at rette ind og lave aftale med Australien tyder på en vis form for pragmatisk respekt for at udfoldelse i den frie verden forudsætter et vis mål af demokratisk deltagelse og ansvar, samt mådehold overfor, hvor meget markedet bør udnyttes i form af annonceopsætning.

Noget tyder på, at boomerangens oprindelsesland har fundet balancen med Google.

Facebook skal tæmmes gennem EU
I Australien kører nyhedstrafikken på Facebook igen mere eller mindre som den plejer. 

Udlægningen og perspektiverne af forhandlingerne stritter dog endnu i mange retninger og set fra EU’s vinkel, er det nu, vi skal skrive noter til at lære af det, vi ser ‘down-under’.

Især kulturministeren, som lyder til at være sprunget på banen som en frisk kænguro. Det har Australiens regering brugt til egen kampgejst.

Jeg håber, hun slår koldt vand i blodet og respekterer, at hvis Danmarks skal tæmme Facebook, sker det gennem EU og ikke alene fra taburetten på Slotsholmen.

Især er det vigtigt, at Joy Mogensens iver efter at kopiere Australiens handlingsparathed ikke får negative konsekvenser for de danske medier.

Undgå betaling per kliks
For det første må Kulturministeren forholde sig til det problematiske i, at medierne skal forhandle kollektivt med tech-selskaberne. Det vil skævvride balancen mellem de store etablerede medier og de medier, der ikke er medlem interesseorganisationen Danske Medier.

Samtidig vil sådan en forhandling med stor sandsynlighed fordele penge fra Facebook efter mediernes størrelse, hvilket kan sløve innovationstempoet i mediebranchen.

Dernæst skal vi undgå, at en betaling vil basere sig på antallet af kliks eller hvor meget opmærksomhed et opslag kan tiltrække. Gør vi det, vil vi skabe en model, hvor mere seriøse medier bliver forfordelt af tabloide mediers jagt efter hurtig anerkendelse.

Sidst men ikke mindst skal vi sikre os, at en aftale med Facebook ikke går udover den nuværende mediestøtte.

Hvis der kommer x-antal millioner i kassen fra tech-giganten, vil det være oplagt at sige, at vi så kan trække penge ud af mediestøtten, der sidste år var på 371 millioner kroner. (Dertil kommer 3,1 milliarder kroner til DR).

Det vil være noget af et selvmål, hvis vi i stedet for at begrænse Facebook rent faktisk ender med at give den større magt.

Politikerne skal se ud over egne behov
EU bør skrue op for tempoet af de nuværende lovgivningsprocesser samtidigt med, at vilkår for at europæiske virksomheder kan udvikles frem til at udfordre tech-giganternes magtkoncentration uden at verdens globale kommunikation sendes tilbage til regionale brevsdueslag.

Parallelt hermed skal vi politikere gøre os mere umage med at få netop de digitale platforme i tale. Det duer ikke, at vi kun bruger dem til at øge vælgernes kendskab til os selv og i særlige valgkampslogikker.

Mens vi gør det, er jeg sikker på, at de publicistiske kulturarvsbærende virksomheder med deres aviser, magasiner, TV og radio knokler derudaf med at re-designe deres forretningsmodeller. Meget gerne uden at forestille sig, at der kun findes få og meget dominerende tech-giganter i fremtiden.

Ovenstående håber jeg, at Schaldemose og Schwab holder øje med, når de passer deres del af lovmøllen for den digitale platformsøkonomi.

Hun må gerne nære vilkårene for, at vi borgere huskes på vores eget ansvar på nettet. Han må gerne sikre, at europæiske virksomheder nemt kan skifte mellem digitale platforme, så de kan være der, hvor deres kunder – og vores pluralistiske demokrati – har bedst af at være.