Dagens overblik: Kamala Harris vil være USA's næste præsident
Joe Biden valgte søndag at trække sig som præsidentkandidat, og nu har Kamala Harris meddelt, at hun går efter at blive Demokraternes nominerede.
Jonas Wiinblad Overgaard
JournalistGodmorgen og velkommen til.
Joe Bidens valgte søndag at trække som præsidentkandidat til det amerikanske valg i november, og det stiller det naturlige spørgsmål: Hvad nu?
Det kigger vi lidt nærmere på i dagens overblik.
Kamala Harris bekræfter: Vil være USA's næste præsident
USA's nuværende vicepræsident, Kamala Harris, vil gerne flytte ind i Det Hvide Hus efter næste valg.
Hun bekræfter, at hun ønsker at blive Demokraternes præsidentkandidat.
Det skriver Ritzau/AFP ifølge Berlingske.
Det sker, efter at Joe Biden søndag meddelte, at han trækker sig som kandidat til præsidentvalget i november.
I et opslag på X gav den nuværende præsident Kamala Harris sin fulde støtte.
"I dag ønsker jeg at give min fulde støtte og opbakning til Kamala som vores partis nominerede i år. Demokrater — det er tid til at stå sammen og besejre Trump. Lad os gøre det," skrev Joe Biden.
Senator overvejer at udfordre Harris
Den uafhængige senator Joe Manchin overvejer at udfordre Kamala Harris som Demokraternes nominerede til præsidentvalget i november.
Det bekræfter én af Joe Manchins rådgivere til The Washington Post ifølge TV 2.
Det sker, efter at Joe Biden har meddelt, at han trækker sig som kandidat. Han peger selv på Kamala Harris som arvetager.
Joe Manchin meldte sig i maj ud af Demokraterne, efter han selv flere gange var gået imod partiet. Men nu overvejer han altså at melde sig ind igen.
Også forfatteren Marianne Williamson har meddelt, at hun vil være Demokraternes præsidentkandidat.
Partiet skal nominere en kandidat ved Demokraternes nationale konvent, der løber af stablen 19. til 22. august i byen Chicago.
Partier vil gøre det nemmere for boligforeninger at opsige kriminelle lejere
Og så tager vi turen tilbage over Atlanten.
Socialdemokratiet og Liberal Alliance vil gøre det lettere for almene boligforeninger at opsige lejere, der har begået kriminalitet.
Boligforeninger efterspørger, at politiet skal oplyse, hvis en beboer har fået en dom, der begrunder en opsigelse. Det skriver Jyllands-Posten.
"Vi er meget opsatte på, at hårdkogte kriminelle ikke skal have nogen råderet i boligområderne. Vi ser gerne, at man får automatiseret processen, sådan at boligselskaberne får besked," siger vikarierende social- og boligordfører for Socialdemokratiet, Maria Durhuus.
Liberal Alliance ser også gode takter i, at politiet kan give boligforeninger flere informationer, men vil ikke lægge sig fast på, at det skal være en pligt for politiet.
Tidligere folketingsmedlem anholdt i Tyrkiet
Halime Oguz, der sad i Folketinget for SF i perioden 2019 til 2022, blev torsdag anholdt i Tyrkiet.
Hun blev sigtet for terrorpropaganda og terrorvirksomhed.
Det skriver Ritzau og DR.
"Altså er der noget, der kan være mere grotesk? Jeg, som ikke har kæmpet mod andet i al den tid, jeg har været politiker og debattør," siger Halime Oguz.