Udenrigspolitisk Selskab: Giv udenrigstjenesten økonomisk hjertemassage

Af Charlotte Flindt Pedersen
Direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab

Det var Uffe Ellemann-Jensen, der i sin tid som udenrigsminister formulerede doktrinen bag den aktive internationalisme, som har præget dansk udenrigspolitik i de sidste 30 år. Doktrinen består i sin væsentlighed i et stærkt dansk internationalt engagement og integration i de internationale alliancer, vi deltager i, samt ikke mindst, at vi gør os nyttige i disse.

Uffe Ellemann-Jensens aktive diplomatiske indsats for de baltiske landes selvstændighed har ligeledes bidraget afgørende til, at de i dag er suveræne stater. Danmark er dermed ikke længere en frontlinjestat, der nødvendigvis må balancere mellem øst og vest som under Den Kolde Krig, og har dermed kunnet udløse en betydelig fredsdividende.

Men selvom vi har opretholdt doktrinen om den aktive internationalisme, så har vi samtidigt skåret kontinuerligt i udenrigstjenesten. Det er altså ikke kun i forsvaret, at vi har høstet en fredsdividende, som vi med det seneste forsvarsforlig nu forsøger at rette op efter pres fra USA. Også i udenrigstjenesten har man nedrustet, og her er der desværre ingen amerikansk præsident, som kræver oprustning.

Investering i udenrigstjenesten betaler sig
Der er dog et akut behov for en genopretning af den danske udenrigstjeneste. Hvis vi fortsat skal gøre os nyttige i vores internationale alliancer og engagere os i forlængelse af danske interesser, så må vi styrke den danske udenrigstjeneste såvel som den diplomatiske indsats.

Min påstand er, at skulle man lave en cost-benefit-analyse, så viser det sig igen og igen, at en investering i strategiske udenrigspolitiske indsatser betaler sig i kroner og øre, samtidig med at det fremmer danske udenrigspolitiske interesser og styrker vores sikkerhed, velfærd og indflydelse i verden.

Lige nu er der et akut behov for, at Danmark sætter alt ind på at intensivere og styrke det internationale samarbejde, understøttet af en styrket udenrigstjeneste.

Charlotte Flindt Pedersen
Direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab

Det stærke klimadiplomati har ikke kun givet forretningsmæssige muligheder, men også international tyngde i forhold til at fremme en progressiv klimadagsorden. Per Stig Møller og hans team af kompetente diplomater lykkedes med at skabe enighed om et internationalt regelsæt for det diplomatiske samarbejde i Arktis med Ilulissat-erklæringen og sikrede, at Arktis ind til videre fortsat er et lavspændingsområde, på trods af øgede spændinger mellem Rusland og Vesten. 

Danmark befinder sig ikke længere i en verden med et amerikansk magtoverskud, der definerer den internationale retsorden. Der er andre stærke geopolitiske aktører, som har andre dagsordener for verden end vores og som udfylder hvert et tomrum, vi og USA efterlader.

Slagsiden af den digitale revolution
For første gang siden 2000 er der flere autokratier i verden end demokratier. Det transatlantiske forhold ligger i respirator, og USA’s præsident er gået direkte til angreb på Pax Americana og de internationale institutioner. USA er samtidigt det land, som ser ud til at blive hårdest berørt af pandemien, med over 30 millioner arbejdsløse, det vil sige 25 procent af arbejdsstyrken, og flere døde af COVID-19 end døde i Vietnamkrigen.