3. marts 2023 kl. 09.00

Dybvad-udvalg: Fagligheden er under pres i embedsværket

Embedsværket er udfordret på sine embedsmandsdyder, og det skyldes blandt andet stigende hastighed og øget behov for politisk-taktisk rådgivning, fastslår ny rapport fra et ekspertudvalg nedsat af Djøf.

Et ekspertudvalg under ledelse af tidligere departementschef i Statsministeriet Karsten Dybvad har fremlagt en række konkrete forslag til at styrke den måde, rollerne og magten udøves mellem folketingspolitikere, ministre, embedsværk og medier.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Sine Riis Lund

Journalist og redaktør

Udviklingen er ikke til at tage fejl af.

Politisk rådgivning fylder stadig mere i hverdagen for embedsværket på Slotsholmen, og det presser sammen med en stigende hastighed embedsværket på deres faglighed.

Det viser en rapport fra Djøfs nedsatte ekspertudvalg med tidligere departementschef i Statsministeriet, Karsten Dybvad, i spidsen.

“Udvalgets undersøgelser viser, at der ifølge embedsværket fra politisk side er en stigende efterspørgsel på politisk-taktisk rådgivning, og at det i praksis kan være udfordrende at balancere den indholdsmæssige (faglige) rådgivning over for den politisk-taktiske rådgivning,” skriver Dybvad-udvalget.

For eksempel tilkendegiver næsten 50 procent af det adspurgte embedsværk i en spørgeskemaundersøgelse, at det kan være svært at levere rådgivning og bistand på højt fagligt niveau og samtidig loyalt varetage ministerens politisk-taktiske ønsker.

Mere end 40 procent tilkendegiver, at det er udfordrende at efterleve de centrale pligter i Kodex VII på tidspunkter, hvor man betjener ministeren under stort tidspres.

Det, der er sket, som har ændret sig, er, at departementscheferne i min verden er blevet viceministre på mange led. De tænker politik, politik, politik.
Statslig topchef, fra interviewundersøgelse

Og 16 procent af embedsmændene er helt eller delvist enige i, at embedsværket sommetider yder rådgivning og bistand til rent partipolitiske formål.

“Blandt nogle interviewpersoner tales der (…) om større risikovillighed i det politisk-administrative system, hvilket ifølge undersøgelsen kan betyde, at embedsværket i højere grad læner sig mod det politiske, hvor fagligheden kan komme under pres,” skriver udvalget.

"De tænker politik, politik, politik"

Den nye rapport bekræfter dermed de antydninger, der er kommet stadig flere af de senere år om, at grænserne mellem faglighed og politik er blevet forrykket i centraladministrationen, og at det skaber flere gråzoner, som embedsværket skal forsøge at navigere i.

"Ifølge vores undersøgelser oplever embedsværket udfordringer i dagligdagen med at leve op til Kodex VII, som beskriver de syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen," siger Karsten Dybvad i en pressemeddelelse.

Cirka hver femte er helt eller delvist enige i, at embedsværket sommetider forsøger at dække over fejl, mens henholdsvis seks og syv procent er uenige i, at embedsværket i egen organisation altid overholder loven og holder sig til sandheden.

Udvalget pointerer, at departementscheferne bærer et stort ansvar for at påvirke, hvad det er for dyder, som siver ned gennem organisationen, ikke bare via ord, men først og fremmest via handlinger.

Det er imidlertid ikke alle statslige topchefer, der mener, at departementscheferne har fundet den rette balance mellem faglighed og politisk rådgivning.

“Det, der er sket, som har ændret sig, er, at departementscheferne i min verden er blevet viceministre på mange led. De tænker politik, politik, politik,” siger en statslig topchef.

Ifølge cheferne i embedsværket er det da også blevet et vigtigere rekrutteringsparameter, at man som chef har ”musikalitet” for det politisk-taktiske.

Læs også

Her er Dybvad-udvalgets anbefalinger til Slotsholmen

Ingen systemændringer

Omvendt mener mange af de interviewede embedsmænd, at den stigende politiske rådgivning af regeringen er en naturlig bevægelse, som er en nødvendig og legitim del af opgaveporteføljen, der sagtens kan gå helt i tråd med Kodex VII.

“Den politisk-taktiske opgave er en del af vores kerneopgave. Det er en generel misforståelse i medielandskabet, at det ikke er en kerneopgave, og det står ikke i misforhold til partipolitisk neutralitet,” citerer rapporten en statslig topchef for at sige.

Dybvad-udvalgets rapport er da heller ikke på nogen måde en nekrolog over det partineutrale embedsværk.

Interviewundersøgelsen viser, at “mange dele af samspillet opfattes som velfungerende”, og i embedsværket er det en udbredt opfattelse, at pligterne i Kodex VII efterleves.

Udvalget lægger heller ikke op til at “revolutionere den måde, det politiske og administrative system arbejder på i Danmark”.

Ifølge vores undersøgelser oplever embedsværket udfordringer i dagligdagen med at leve op til Kodex VII, som beskriver de syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen.
Karsten Dybvad
Formand for ekspertudvalg nedsat af Djøf

Der har ellers været røster i en længere årrække, der har agiteret for, at det danske minister- og embedssystem har nået en kritisk grænse, som gør det svært at holde distancen mod det stadig større behov for politisk-taktisk rådgivning og ny politikudvikling. Og som konsekvens heraf er det blevet foreslået at ansætte flere rådgivere og politikmagere.

I Sverige bliver en langt større del af de ansatte eksempelvis politisk udpeget og kommer og går med de skiftende regeringer. Men det er på ingen måde en model, som udvalget abonnerer på.

“Udvalget er enige om, at vi i Danmark ikke skal kopiere den svenske model,” skriver de to tidligere departementschefer Kristian Vendelbo og Jakob Jensen, der begge er medlem af Dybvad-udvalget, i en kommentar i Berlingske.

Tværtimod er det udvalgets holdning, at antallet af særlige rådgivere i de enkelte ministerier “har fundet et passende leje”.

“For at sikre, at brugen af særlige rådgivere opfattes som legitim af Folketinget og i offentligheden, finder udvalget, at brugen ikke bør udvides i forhold til i dag,” skriver udvalget.

Se på chefers ansættelser

Dybvad-udvalget har imidlertid en lang række anbefalinger, der skal bidrage til at løse de otte problemstillinger, som udvalget i sit arbejde har identificeret. Forslagene skal blandt andet øge gennemsigtigheden i vigtige beslutningsprocesser, sikre mere gennemarbejdede udspil og løse en "tillidskrise" mellem medier og embedsværk, som udvalget mener, der bør tages hånd om.

Flere anbefalinger adresserer også presset på embedsværkets faglighed, det gælder ikke mindst et forslag om at se på ansættelsesformer for de statslige chefer.

Et notat fra Djøf viser, at mellem 80 og 85 procent af alle chefer i centraladministrationen i dag er ansat på åremål, og udvalget ser et behov for i højere grad at sikre, at embedsværket kan fremlægge synspunkter og argumenter, der ikke nødvendigvis stemmer med ministerens politiske holdning, og i yderste fald sige fra over for ulovlige ordrer fra en minister.

“En væsentlig forudsætning for, at embedsværket kan rumme denne spændvidde i rådgivningen, er, at ansættelsesrammerne giver mulighed for at værne om faglighed og integritet og ikke tilskynder embedsværket til at yde rådgivning, som er populær hos ministeren,” skriver udvalget, der foreslår at gennemføre en analyse med det som hovedformål.

Udvalget er desuden inde på, at der de senere år er set flere tilfælde, ikke mindst instrukssagen og minksagen, hvor embedsværket ikke har sikret, at beslutningerne var lovlige, inden de blev meldt ud.

Derfor anbefaler udvalget at lave en formel ordning, der sikrer en skriftlig vurdering af, om beslutningerne er lovlige, inden beslutningen meldes ud.

Fredag bliver rapportens konklusioner og anbefalinger debatteret under en høring på Christiansborg, inden regeringen ifølge sit regeringsgrundlag agter at "følge op" på udvalgets anbefalinger.

Politik har aldrig været vigtigere