Folketinget giver statslige styrelser og tilsyn stadig mere magt

”Det bekræfter vores billede af, at man fra central hånd bare har sluppet tøjlerne og sat administrationen fri. Og det er vi ramt af,” siger Martin Damm.

Han forhandler i disse uger med regeringen om en aftale om kommunernes økonomi for 2024, hvor der blandt andet er lagt op til besparelser på op i mod en milliard kroner på kommunernes administration.

Når man taler om bemyndigelseslovgivning, så er det mest udbredte, at Folketinget bemyndiger en minister til at udpensle elementer i en lov gennem bekendtgørelser.

Embedsvælde svækker lokaldemokratiet

Men bemyndigelser kan også rettes direkte mod underliggende myndigheder som styrelser og tilsyn. Og det er dem KL har fokus på i deres undersøgelse.

Når lovgivning indeholder bemyndigelser til embedsværket, så ”klippes navlestrengen” ifølge Martin Damm til det politiske niveau.

Han kan ikke forestille sig, at der er nogen politikere, som med overlæg har ønsket at indføre alle de regler, som kommunerne efterhånden er bundet ind i.

Men det ifølge ham, hvad der sker, når man lader embedsværket bestemme. For når muligheden for at regulere er der, så bliver den også udnyttet.

”Hvis man overlader det til andre, hvis levebrød er at lave mere administration, så er der jo, at det stikker af fra dem. Og den detailregulering som foregår efter vedtagelsen af et lovforslag, suger det jo alle vitaminerne ud af vores lokaldemokrati,” siger KL-formanden.

KL peger på flere forskellige konkrete eksempler på, hvor tilsyn og styrelser har fået overdraget beføjelser til agere som lovgivere.

Professor: Overblikket går tabt

Et handler om kontrol med kvaliteten af den pleje og omsorg, som ydes i ældreplejen, hvor det er op til Styrelsen for Patientsikkerhed at udarbejde ”de nærmere regler”.

Et andet er, når Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering får mulighed for at fastlægge regler for, at kommuner skal indsende resultater fra kontrolindsatser på beskæftigelsesområdet.

Et tredje eksempel handler igen om Styrelsen for Patientsikkerhed, der med Sundhedsloven bemyndiges til fastsætte regler om, hvordan kommuner skal udarbejde instrukser i forbindelse med behandlinger.

Ifølge professor i statskundskab Peter Bjerre Mortensen, så er det rimeligt at antage, at der ligger fornuftige overvejelser bag hver enkelt bemyndigelse, som skrives ind i lovgivningen.

”Men det samlede overblik kan man godt tabe, når den samlede mængde regler bare vokser. Og når man lægger alle reglerne sammen, begynder det at blive svært at navigere i,” siger Peter Bjerre Mortensen, der er tilknyttet Aarhus Universitet.

Udtryk for stigende regulering

Peter Bjerre Mortensen er sammen med tre forskerkollegaer gået i dybden med den stigende brug af bemyndigelser i dansk lovgivning. Det blev til forskningsbogen ’Når embedsmænd lovgiver’ fra 2020.

Han peger på, at de regler som myndigheder udarbejder på baggrund af bemyndigelser, har samme status som lovgivning. Og at der kan være gode grunde til, at Folketinget på nogle områder overlader det til de faglige myndigheder at udarbejde mere konkret regulering.

Men han ser også en klar sammenhæng mellem det stigende antal bemyndigelser, og at der bliver udarbejdet flere bekendtgørelser med regulering.

”Vores forskning viser, at der er en sammenhæng mellem antallet af bemyndigelser og antallet af bekendtgørelser. Så den udvikling vi ser her (i KL’s opgørelse red.), flugter godt med den udvikling, vi ser på andre områder. Det er et udtryk for, at der er kommet mere regulering,” siger Peter Bjerre Mortensen.

Fokus for frisættelse

I hvor stort omfang den stigende regulering er målrettet kommunerne, kan han dog ikke på det foreliggende grundlag vurdere. Også fordi graden af regulering varierer meget fra område til område.

Eksempelvis har Finanstilsynet også fået et stort antal bemyndigelser, som ikke har betydning for kommunerne.

Også på miljøområdet er der udbredt brug af bemyndigelser, som har ført til regler, der både kan være målrettet kommunerne men i høj grad også virksomheder.

Ifølge Peter Bjerre Mortensen så er den regulering, som foregår igennem bemyndigelser og bekendtgørelser en vigtig ting, som er ”lidt skjult”.

”Og det hører selvfølgelig med i en samlet vurdering af den statslige regulering. Så når man taler om afbureaukratisering og regelforenkling, så er det en side af det, man også bør have med,” siger Peter Bjerre Mortensen.

Djøf: Uretfærdig udlægning

Hos Djøf har man svært ved at genkende KL-formand Martin Damms udlægning af, at statslige embedsmænd ikke kan lade være med at lave ny regulering, så snart de har muligheden.

”Det er en underlig antydning af, at der er embedsmænd, som sidder og finder på regler bare for at finde på regler. Det synes jeg er en uretfærdig tolkning af det arbejde, der bliver lavet,” siger Sara Vergo, der er formand for Djøf Offentlig.

Ifølge hende er der ikke noget grundlag for, at embedsmænd skulle finde på regler, som der ikke er politisk belæg for. De er tværtimod ”ekstremt” loyale over for de politiske beslutninger, når de implementerer regler og love.

En pointe, som de fire forskere bag bogen ’Når embedsmænd lovgiver’ også påpeger.

Men Sara Vergo kan til gengæld godt forstå, at kommunerne oplever at være underlagt mange regler og proceskrav.

”Man kan godt diskutere, om kommunerne vil kunne inddrages mere i arbejdet med at oversætte de politiske ambitioner til konkrete regler og bekendtgørelser. Altså at implementeringen kunne foregå i en lidt tættere dialog om, hvad der giver mening ude hos dem lokalt,” siger hun.