Forskere: Naturstyrelsen manipulerer om urørt skov

Naturstyrelsens rådgivning om urørt skov er manipulerende, tendentiøs og udtryk for brug af mørkelygten.

Sådan lyder den skrappe kritik fra forskere ved Aarhus Universitet og Københavns Universitet. Kritikken retter sig mod Naturstyrelsens rådgivning af daværende miljøminister Kirsten Brosbøl (S) under forårets debat om urørt statsskov.

Beskyldningen lyder, at Naturstyrelsen for at undgå at udlægge store områder urørt skov undlader at fremlægge hele sandheden. Med det resultat, at urørt skov – stik mod fagligheden – kommer til at fremstå som et dårligt virkemiddel.

Kritikken tager udgangspunkt i et notat, som Altinget har fået aktindsigt, og som er udarbejdet på bestilling fra den daværende miljøminister i februar. Her blev Naturstyrelsen bedt om at beregne, hvad Venstres forslag om 20 procent urørt statsskov vil koste.

At vi skulle nedtone effekterne af urørt skov er en misforståelse.

Peter Ilsøe
Vicedirektør, Naturstyrelsen

Det er egentlig ikke så meget selve beregningerne, som forskerne hæfter sig ved. Det er særligt følgende passage under styrelsens afsluttende bemærkninger (se bemærkningerne i sin helhed til højre):

”At lade skoven stå urørt løser ikke problemerne i sig selv, og der findes ikke belæg for, at udlæg af så meget urørt skov på MIMs arealer alene er effektivt til at opfylde 2020-biodiversitetsmålene,” lyder det i et notat dateret 11 marts, som er blevet sendt til departementet.

Tendentiøs rådgivning
Den udlægning får hårde ord med på vejen fra forskerverdenen:

”Det er svært at se som neutral og retvisende rådgivning af ministeren om urørt skov. Hvis embedsværket skal tilføje en vurdering for egen regning, så bør den tilføje relevant information,” siger seniorforsker Rasmus Ejrnæs, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Forsker ved Københavns Universitet, Hans Henrik Bruun, er også kritisk over for Naturstyrelsens udlægning:

”Naturstyrelsen fortier fakta, og rådgivningen er tendentiøs. Man fremhæver en halv sandhed, og undlader samtidig en meget væsentlig anden halvdel af sandheden,” siger han.

I 2012 lød det fra Det Miljøøkonomiske Råd, at der er brug for større fokus på urørt skov i naturindsatsen, og at "set i forhold til omkostningerne er der en høj andel af arterne, som beskyttes ved indsatser i skov." Professor Carsten Rahbek fra Københavns Universitet undrer sig netop over, hvordan Naturstyrelsen kan undlade at henvise til vismandsrapporten:

”Det er bemærkelsesværdigt, at man helt vælger at ignorere det faktum, at urørt skov er det mest effektive virkemiddel. Enten ved Naturstyrelsen ikke, hvad den snakker om, eller også svarer man udenom med vilje,” siger han.

Det mest effektive virkemiddel
Det er ikke, fordi Naturstyrelsen skriver noget faktuelt forkert, understreger forskerne:

“Men det er alligevel manipulerende, fordi alle biodiversitets-eksperter har rådgivet offentligheden om, at urørt skov er det mest omkostningseffektive virkemiddel, der findes til at standse tabet af biodiversitet,” siger Rasmus Ejrnæs og fortsætter:

”Det er, som om man har det ærinde, at man vil miskreditere virkemidlet.”

Hans Henrik Bruun er i samme boldgade. Han mener, at Naturstyrelsen gør brug af mørkelygten.

”Man highlighter et budskab, som ikke kan angribes for at være forkert. Det er bare irrelevant og kommer til at dreje tingene i en retning, som ikke er i overensstemmelse med hele sandheden. Det er påfaldende, at man ikke nævner, at urørt skov er det mest omkostningseffektive virkemiddel,” siger han.

I en kattepine
Men kan det ikke være, at Naturstyrelsen rent faktisk mener, at det er det mest fagligt korrekte at skrive?
”Det er svært at forestille sig. Og Naturstyrelsen kunne også have ladet være med at skrive det her. Også fordi at ingen har påstået, at det er tilstrækkeligt,” siger Hans Henrik Bruun.

Rasmus Ejrnæs ser problematikken som et eksempel på et strukturelt problem, fordi Naturstyrelsen både skal tjene penge på skovdriften og samtidig beskytte naturen i skovene.

”Man har fra politisk hånd sat embedsværket i en kattepine, fordi man har givet dem ansvaret for to uforenelige opgaver. Det er umuligt at levere god, rentabel skovdrift og samtidig passe på naturen på de samme arealer – især fordi den mest værdifulde natur findes på nøjagtig de samme skovarealer, som rummer de største kommercielle interesser,” siger han.

Styrelse: En misforståelse
Naturstyrelsen afviser kritikken. Vicedirektør Peter Ilsøe mener, at forskerne misforstår passagen i de afsluttende bemærkninger: Pointen er nemlig, at skal biodiversiteten gavnes maksimalt, så er der også behov for andre tiltag, end hvad Ilsøe kalder "ren urørt skov".

”Hvis man læser det samlet, så er det ikke manipulerende. Alle er enige om, at hvis man vil gavne biodiversiteten maksimalt, så er der eksempelvis også behov for afgræsning. Derfor konkluderer vi, at urørt skov ikke kan stå alene,” siger Peter Ilsøe.

Så det er ikke jeres ærinde at sige, at urørt skov ikke er et vigtigt virkemiddel?
”Vi skriver bare, at hvis man vil gavne mange forskellige arter, så skal der mere til. Det er nødvendigt, at vi skriver, at der er andre ting, der er omkostningskrævende,” siger Peter Ilsøe og fortsætter:

”At vi skulle nedtone effekterne af urørt skov er en misforståelse.”

Han henviser til, at man i sætningen forinden skriver, at ”omkostningsdrivende initiativer som f.eks. græsning, bekæmpelse af invasive arter og rydninger er ligeledes ikke medtaget i beregningen, men der vil skulle afholdes omkostninger til sådanne initiativer oven i et fravalg af indtægter fra træsalg.”

”Så det er ikke for at undgå at gøre noget. Det er for at sikre, at beslutningstagerne er klar over, hvad vi mener, der skal til. De to sætninger inden er meget væsentlige at have med,” siger Peter Ilsøe.

En forenklet fremstilling
I skriver også, at der ikke findes belæg for, at så meget urørt skov er effektivt til at opfylde målene?

”Der står ”alene” er effektivt. Og det, mener vi også, er rigtigt,” siger Peter Ilsøe.

Kommer det ikke til at lyde, som om at urørt skov ikke er et særligt godt virkemiddel?
”Hvis man går efter at leve op til 2020-målene, er der rigtigt mange forskellige arter. Og dem gavner vi bedst ved mange forskellige tiltag. Eksempelvis med urørt græsningsskov, hvor der så kommer løbende driftsudgifter,” siger Peter Ilsøe.

Hvorfor skriver I ikke, at urørt skov er det mest omkostningseffektive virkemiddel, som det eksempelvis fremgår af vismandsrapporten?
”I vismandsrapporten er der opsat en lang række forudsætninger, og vi finder, at det er en meget forenklet fremstilling. Derfor tør vi ikke drage den konklusion helt generelt,” siger Peter Ilsøe.

Mener du, at urørt skov er det mest omkostningseffektive virkemiddel til at stoppe tabet af biodiversitet?
"Urørt skov er helt sikkert et vigtigt virkemiddel, og når man sammenligner urørt skov med en biodiversitetsindsats i landbrugslandet er det uden tvivl omkostningseffektivt. Hvorvidt det er det mest omkostningseffektive virkemiddel blandt mange virkemidler i skoven afhænger helt af ens målestok, og hvad man vil beskytte," siger Peter Ilsøe og fortsætter:

"Urørt skov uden pleje kan på ingen måde stå alene, og jeg er uenig med dem, der måtte mene, at man kan glemme alle andre virkemidler end urørt skov uden pleje."