Kofod: Kritik af Udenrigsministeriet rammer ved siden af

Af Jeppe Kofod (S)
Udenrigsminister

Som mangeårig udenrigsordfører, europaparlamentariker og nu ansvarlig minister har jeg efterhånden fulgt og deltaget i den danske udenrigspolitiske debat i en menneskealder.

En rød tråd i debatten har alle dage været, at Udenrigsministeriets velmagtsdage nu lå bag os. Den kritik hører jeg også i 2020.

Udenrigsministeriet er blevet marginaliseret, lyder det, fordi mange andre ministerier har oprettet egne internationale kontorer.

En anden kritik går på, at udenrigstjenesten er blevet reduceret til et handelskontor, hvor klassisk diplomati fornedres til en simpel bundlinje.

Og for nylig, da vi arbejdede i døgndrift for at hjælpe strandede danskere hjem, var kritikken, at jeg selv lød mere som en kontorchef for borgerservice end en minister. Aldrig har det været så slemt for Udenrigsministeriet, som netop nu, lyder konklusionen.

Derfor køber jeg heller ikke, at Udenrigsministeriet er marginaliseret. Tværtimod. Aldrig har vores rolle være mere relevant.

Jeppe Kofod (S)
Udenrigsminister

Men kritikken rammer forbi skiven. For selve præmissen er forkert.

Samarbejde med hele landet
Udenrigsministeriets rolle har ændret sig fundamentalt. Den kan ikke sammenlignes med ministeriets rolle for 30, 20 eller bare 10 år siden.

Udenrigsministeriet har ikke – og bør ikke – have monopol på verden udenfor, og vi har derfor ikke patent på Danmarks internationale interessevaretagelse.

Vores kerneopgave er at åbne døre, skabe kanaler, etablere bånd, forstå verden, kæmpe for danske interesser og beskytte Danmark.

Og det gør vi bedst, når vi arbejder sammen med hele Danmark: borgere, civilsamfund, erhvervsliv og det offentlige Danmark fra kommunekontoret i Aabenraa til hjørnekontoret på Slotsholmen.

Den verden, vi lever i, ændrer sig også – hurtigt.

Aldrig har verden været mere usikker og mere integreret på én og samme tid. Og aldrig har internationalt samarbejde været vigtigere og mere udfordret.

Når verden bliver rå, er det de små, der er mest sårbare. Her er international politik ikke så meget anderledes end skolegården.

Derfor køber jeg heller ikke, at Udenrigsministeriet er marginaliseret. Tværtimod. Aldrig har vores rolle være mere relevant.

Genopretning af økonomien er en prioritet
Stormagtsrivaliseringen tiltager. Verdensøkonomien tvinges i knæ. Konfliktpotentialet i Mellemøsten vokser, mens terrorgrupper florerer fra Sahel til Sydasien. Flygtninge- og migrationspresset stiger i vores nærområder. Menneskerettigheder og demokrati er under voldsomt pres. Og klimakrisen er ikke blevet mindre akut, selvom vi står midt i anden krise.

Covid-19 gav os en forsmag på den nye verden, vi lever i.

Verden lukkede ned med en hast og et omfang, ingen havde troet mulig. 117.000 danske rejsende risikerede at strande i udlandet.

Svaret fra udenrigstjenesten var omstillingsparathed og en enorm kriseindsats. Og ja, jeg erklærer mig skyldig: Borgerservice og krisestyring var i flere uger min absolutte topprioritet.

Nu står vi i en ny stor krise: genopretningen af dansk økonomi.

Hvert fjerde job i Danmark er knyttet til eksport. Vi får ganske enkelt ikke dansk økonomi ud af krisen, hvis vi ikke får vores eksport på benene igen.