Debat

Lektor i forvaltning: Slotsholmen er fanget af FOMO

Noget tyder på, at krisekulturens normer er blevet permanente og har indfanget Slotsholmen i et altomsluttende spil om informationskontrol. Den danske embedsstand skal nok ikke regne med et mere mildt 2024, skriver Peter Aagaard.

Noget tyder på, at krisekulturens pres er blevet permanent, skriver Peter Aagaard.
Noget tyder på, at krisekulturens pres er blevet permanent, skriver Peter Aagaard.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Peter Aagaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Efter endnu et stormfuldt år i dansk politik med regeringsomdannelser, sager og skandaler (FE- og Samsam-sagen) skal den danske embedsstand nok ikke regne med et mere mildt 2024. For politik, regeringsførelse og demokrati er under stigende pres overalt i den vestlige verden. Således også i Danmark. ’Alting haster’-kultur og ’politik på speed’ kalder vi det herhjemme. 

Vi ved allerede en hel del om, hvor problemerne stammer fra. Noget tyder på, at det reelt handler om, at krisekulturens normer er blevet permanente og har indfanget Slotsholmen i et altomsluttende spil om informationskontrol.

De bagvedliggende årsager skyldes formentlig en blanding af vedvarende, komplekse, overlappende, ofte internationale kriser, der kræver hurtige, resolutte beslutninger, samt fremvæksten af digitale og sociale medier og senest kunstig intelligens, der fragmenterer, polariserer og desinformerer offentligheden.

Vi ved bare relativt lidt om, hvordan dette pres faktisk former det politiske system og udfordrer det højt besungne, neutrale danske embedsværk. Men tegnene er begyndt at vise sig.

Læs også

Stresset embedsværk
I 2021 viste en Djøf-undersøgelse af tre ud af fire chefer i centraladministrationen arbejdede mindst 43 timer om ugen. Det kunne måske forklares med en eftervirkning af covid-19. Men noget tyder på, at krisekulturens pres er blevet permanent.

27 procent af de ansatte forlod departementerne i 2022. Og i 2023 viste en undersøgelse fra Djøf at 74 procent af medlemmerne i departementerne overvejede at skifte job. Grunden er, at de føler sig stressede og arbejdspresset er stort. De taler om, at der forventes konstant tilgængelighed, og at normer om normal arbejdstid ikke findes mere. Det går ud over kvaliteten, øger risiko for lovsjusk, fejl i sagsbehandling og skandalesager.

Det der til daglig foregår mellem regering, folketing, medier og embedsværk kan betragtes om et magtspil om information, hvor det er altafgørende at kunne kontrollere informationens fordeling på tid og sted.

Peter Aagaard
Lektor i politik og forvaltning, Roskilde Universitet

Der var opbakning at finde til den udlægning i rapporten fra Djøfs Dybvad-udvalg, der udkom i 2023. Rapporten viste også, at ministerierne er præget af lukkethed, centralisering og øget (re)koordinering, med ministerier der mangler faste former.

Det har som konsekvens, at ansvarsfordeling og faglig uenighed sløres, at risiko for manglende lovlighed øges, og at embedsværket som sagt sættes under tidspres, blandt andet fordi Folketinget forsøger at kontrollere regeringen med spørgsmål og samråd.

Samtidigt er der en stigende efterspørgsel på politisk-taktisk rådgivning fra politikerne, hvilket kan udfordre embedsværkets neutralitet og fagligheden. Ved præsentationen af rapporten afviste Mette Frederiksen, at der er tale om en decideret Slotsholmskrise. Ingen plads til selvransagelse der. Der var dog mange andre, der pointerede de ret tydelige udfordringer blandt de 150 gæster fra medier, eksperter og embedsværk, som var inviteret til præsentationen af rapporten.

Politisk FOMO
Vi får i de kommende år en grundig gennemgang af årsagerne til det stigende pres, som har konsekvenser, ikke blot for embedsstanden, men også det danske demokrati. For 2023 var også året, hvor Magtudredningen 2.0 blev sat i søen. Og forskerne bag har allerede gjort opmærksomme på, at de vil tage et nærmere kig på, hvordan det moderne højhastighedssamfund påvirker det ’langsomme demokrati’.

Magtudredningen bør dog ikke nøjes med at konstatere, at hastighed og pres er øget på politik og demokrati. Der er god grund til at komme et spadestik dybere i analysen og se nærmere på, hvad det egentlig er, der øges i fart, og hvori presset distribueres.

Læs også

Et godt bud på den analyse handler om at fokusere på udvekslingen af information mellem Slotsholmens aktører: embedsværk, folketing og medierne. For politik handler i stigende grad om at kontrollere, hvem der ved hvad, hvornår. Det er selvfølgelig ikke nyt i sig selv, at information er vigtig i politik, men udfordringen med at kontrollere information vokser, fordi information kan kommunikeres, kopieres, flyttes og fakes langt hurtigere og med større præcision end nogensinde før.

Så det der til daglig foregår mellem regering, folketing, medier og embedsværk kan betragtes som et magtspil om information, hvor det er altafgørende at kunne kontrollere informationens fordeling på tid og sted, til hvem og hvornår.

På den korte bane mægtiggør informationsspillet den til enhver tid siddende regering på bekostning af nødvendig parlamentarisk kontrol og offentlig transparens.

Peter Aagaard
Lektor i politik og forvaltning, Roskilde Universitet

Alle der vil udbygge eller bare fastholde deres relevans er tvunget til at deltage i spillet. Manglende deltagelse eller ikke at vide det rette i tide griber alle politiske aktører med en særlig form for politisk FOMO (fear of missing out). Frygten for at gå glip af den rette bid information på rette tid og sted luer altid.

Regeringen som spilfordeler
I det game optræder regeringen ofte i rollen som spilfordeler, fordi de har gode muligheder (særligt som flertalsregering) for at sætte reglerne for spillet, for eksempel via regulering af offentlighedsloven, eller ved at vælge formatet på kommunikationen (pressemøde, sociale media event, folkemøde).

Spillet om information former roller og relationer mellem samfundsinstitutioner og internt i regeringsapparatet. Mon ikke det også kan spores på lokalniveau som en del af forklaringen på, at der her er sket en voldsom stigning i antallet af specialkonsulenter og journalister.

På den korte bane mægtiggør informationsspillet den til enhver tid siddende regering på bekostning af nødvendig parlamentarisk kontrol og offentlig transparens.

Men der er tale om en form for catch-22 for den enhver tid siddende regering. For på den lidt længere bane kan det svække befolkningens tillid til demokrati og bærende samfundsinstitutioner og skabe grundlag for abrupte brud i vælgerbefolkningen, som svækker det selvsamme politiske lederskab, som informationskontrollen ellers skulle tjene. Bemærk i den forbindelse det seneste valg i Holland, samt SVM-regeringens rutsjetur i meningsmålingerne herhjemme. Vi kommer til at se mere af det hele i 2024.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Aagaard

Lektor, politik og forvaltning, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet
cand.comm. (RUC 1997), ph.d. (CBS 2007)









Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024