Selv statsministeren frygter, at tredje verdenskrig er en reel risiko

Den naivitet, som Frederiksen i et andet opsigtsvækkende interview, denne gang med Financial Times, mener, at Europa har udvist over for Rusland, vil hun nu gøre op med.

Til den britiske avis understreger hun, at hun ser et aggressivt Rusland over alt, ikke kun i Ukraine:

"Jeg mener, vi er nødt til at spørge os selv: Er Ukraine den endelige destination for Rusland. Eller en del af en større plan for at opbygge et Storrusland igen? Efter to års fuldskala-invasion, kan man ikke bare tale om en enkelt mand. Vi er nødt til at tale om nationen."

Den forstærkede retorik, som statsministeren bruger, er voldsom, men reel.

David Trads

Frederiksen har for længst manifesteret sig som en europæisk hardliner over for Rusland.

Fra første færd har hun bakket massivt op om Ukraine med total politisk opbakning til præsident Volodymyr Zelenskyj fulgt op af militære donationer fra øverste hylde.

Herhjemme har hun holdt fast i, at vi ikke bare taler om en kamp om en selvstændig nations ret til at eksistere, men at behovet for at slå Rusland tilbage er eksistentielt: Det handler om demokratiets fremtid.

Den forstærkede retorik, som statsministeren bruger, er voldsom, men reel.

Det, hun siger, er et ekko af, hvad vi med stigende intensitet har hørt fra vestlige efterretningstjenester i de forløbne uger – nemlig at vi skal forberede os på en russisk invasion af et Nato-land inden for de kommende få år; tre til fem år er det tidsperspektiv, vi hører oftest.

De siger ikke, at det sker med sikkerhed, men at risikoen er akut og nærværende.

Så hvordan kunne den ulykke, vi allerede oplever i Ukraine, udvikle sig til tredje verdenskrig?

Her et det scenarie, som er mest sandsynligt – og for god ordens skyld skal det understreges, at det ikke betyder, at det er sandsynligt, blot mest sandsynligt.

Her er det wargame, som bør få koldsveden frem over alt:

Fase 1: Putin begynder at tale om at ville beskytte de store russiske mindretal i Estland. Godt hver fjerde indbygger i det lille land er etniske russere. Han vil sige, at esterne er en flok nazister og fascister, som han er nødt til at gribe ind over for.

Det skal stå krystalklart, at Putin taber, og Zelenskyj vinder; at autokratiet taber, at demokratiet vinder. Russisk sejr vil være intet mindre end en katastrofe.

David Trads

Fase 2: Putin ruller sine tropper ind over den 294 kilometer grænse til Estland fra øst. I første omgang 'blot' for at 'beskytte' russerne. Han erklærer områderne for 'selvstændige' regioner i Rusland. Samme model som på Krim og Sydøstukriane.

Fase 3: Nato reagerer. Her er to udfald: Under normale omstændigheder vil Nato iværksætte artikel 5 (et angreb på et Nato-land er et angreb på alle). Men verden er ikke normal. Hvis Trump igen er præsident, vil han muligvis lade Estland sejle sin egen sø.

Fase 4: Ja, så har vi balladen. Uanset om Nato går i krig med Rusland eller lader være, vil Europa, inklusive Danmark, reelt være i krig. Det vil med stor sandsynlighed udvikle sig til tredje verdenskrig. Det er faktisk et scenarie, ingen længere udelukker.

Så hvordan undgår vi, at det går så galt? Svaret er faktisk ligetil: Vesten sørger med alle tilgængelige midler for, at Rusland taber krigen mod Ukraine med fynd og klem.

Det skal stå krystalklart, at Putin taber, og Zelenskyj vinder: At autokratiet taber, at demokratiet vinder. Russisk sejr vil være intet mindre end en katastrofe.

Derfor noterer jeg også, at Mette Frederiksen ikke som eksempelvis den tyske kansler har lagt samme afstand til den opsigtsvækkende udtalelse fra Emmanuel Macron, den franske præsident, om, at han ikke vil udelukke egentlige vestlige soldater i kamp i Ukraine.

Hvorfor skulle hun dog også lægge afstand til det? For her er virkeligheden: Hvis Ukraine for alvor bliver trængt i defensiven; hvis end ikke massive tilførsler af alt fra ammunition over kampvogne til kampfly er nok; ja, så må også europæiske, herunder danske, soldater i direkte kamp mod russerne.

Det er der ingen, der ønsker. Desværre har vi ikke nødvendigvis valget om at lade være.