Statsministeren frygter, Ukraine kun er et delmål for Rusland – ikke endestationen
Da Mette Frederiksen præsenterede Danmarks 15. hjælpepakke til Ukraine, benyttede hun samtidig lejligheden til at slå fast, at vi befinder os i en ny sikkerhedspolitisk æra. Fortidens fred og tillid kommer ikke tilbage.
Kirstine Erika Crenzien
JournalistUkraine har akut behov for flere militære donationer fra de europæiske hovedstæder. Ikke om 12 måneder. Ikke om seks måneder. Nu.
Det gjorde statsminister Mette Frederiksen (S) klart på et pressemøde torsdag eftermiddag, da hun sammen med forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) præsenterede Danmarks egne nye donation til det krigsramte land mod øst.
Budskabet gentog hun fra weekendens sikkerhedskonference i München, hvor hun opfordrede sine europæiske kolleger til at tage et kig ud på våben- og materiellageret. Mon ikke de fandt mere, der stadig kunne doneres.
Torsdag forsøgte regeringen alligevel noget nyt for at skaffe Zelenskyj og de ukrainske tropper mere materiel:
Danmarks 15. donationspakke til Ukraine
Danmark giver sin 15. donationspakke til Ukraine. Den får en størrelse på 1,7 mia. kroner og skal finansiere materiel og udstyr indenfor:
- Luftforsvar
- Maritime kapaciteter og kystforsvar
- Minerydning
- Kampvogne og panserede køretøjer
- Artilleri
- Droner
- Diverse andet
Kilde: Forsvarsministeriet
“Skal Ukraine kunne klare sig på slagmarken, skal der komme nye donationer nu. Det er også set i det lys, at vi bliver ved med at lægge danske donationer til. I håbet om at flere vil gøre det samme,” sagde Mette Frederiksen til de forsamlede journalister på Marienborg.
Ny æra
Med regeringens hjælpepakke på 1,7 mia. kommer et sikkerhedstilsagn til Ukraine, der sikrer, at den militære støtte fortsætter i ti år frem.
Fra Mette Frederiksen kom samtidig en udtrykkelig advarsel om ikke at undervurdere truslen mod vores egen sikkerhed.
“Det vi gerne vil dele med Danmark, er en grundlæggende analyse af, at vi står i en ændret sikkerhedssituation,” uddyber hun.
I Finland presser Rusland migranter ind over grænsen. I den europæiske offentlighed spreder russerne misinformation og fake news. Og på Balkan, i Mellemøsten og Afrika ser man russiske forsøg på destabilisering.
"Når man lægger det sammen, er det et meget mere aggressivt Rusland, end vi har været vant til i en årrække. Vi står ved begyndelsen af en ny æra, hvor det der har gjort sig gældende i dansk og europæisk forsvar i tre årtier er slut,” uddyber Mette Frederiksen.
Ukraine er ikke endestation
I regeringen vokser frygten for, at Ukraine ikke er en endestation for Rusland, men et delmål på vej videre.
Rusland forsøger at vende tilbage til en tid, hvor de stærke magter definerer grænsedragningerne
Mette Frederiksen (S)
Statsminister
I stedet for at være et spørgsmål om Ukraine, tyder alt på, krigen i virkeligheden er et spørgsmål om Rusland og landets ambitioner som stormagt.
Derfor kalder Mette Frederiksen på, at Europa hurtigt opruster sine forsvar og udvikler sin forsvarsindustri, så Rusland i sidste ende ikke tør øge sin aggressivitet.
“Rusland forsøger at vende tilbage til en tid, hvor de stærke magter definerer grænsedragningerne og med militær magt kan definere verdens gang,” fortæller hun og understreger:
“Derfor er det vores overbevisning, som regering, at forudsætningen for der ikke kommer et angreb mod et NATO-land, at vi har robusthed, kan afskrække Rusland, og at det transatlantiske sammenhold også står i fremtiden”.