Statsministeriet og Udenrigsministeriet var involveret i sag om våbenkøb

Møder og telefonsamtaler 

Aktlisten fra Udenrigsministeriet viser blandt andet, at sagen om donationen af Danmarks Caesar-kanoner til Ukraine blev behandlet på to forskellige møder i regeringens koordinationsudvalg. Koordinationsudvalget er regeringens mest magtfulde udvalg, hvor udenrigsministeren og andre tunge ministre har fast plads, og hvor statsministeren sidder for bordenden. 

Det skete 18. januar og igen cirka en uge senere, hvor også indkøbet af nye raketkastere blev diskuteret – altså i dagene op til, at købet af israelske erstatningsvåben blev hastet gennem Folketinget 25. og 26. januar.  

I forbindelse med møderne udvekslede Statsministeriet, Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet en række mails og materiale om den planlagte donation til Ukraine og også en notits om "erstatningsanskaffelser".  

"HASTER - KU - skr. procedure vedr. anskaffelse af PULS-raketsystemer – Frist onsdag d. 25/1 kl. 12.00 [TIL TJENESTEBRUG]," står der blandt andet.  

Forud for ministrenes møde holdt deres departementschefer ifølge mailoversigten et forberedende møde 12. januar. Også her ses i dagene op til mødet en lang række mails med materiale ”om CAESAR-donation” at være gået mellem Statsministeriet, Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet.  

"SV: HASTER: CAESAR-cover (2.0) [TIL TJENESTEBRUG]," stod der blandt andet i en mailudveksling, som blev sendt 11. januar klokken 23.28.

Listen viser desuden, at Udenrigsministeriet i dagene fra 20. til 27. januar havde tæt dialog med Forsvarsministeriet om anskaffelse af nye våben fra Israel under sagstitlen ”Anskaffelser pba. CAESAR-donation”. 

"Haster: Materiale til FMN tpf politiske konsultationer om indkøb fra Israel / / Mhp FMN hurtigst muligt i aften [TIL TJENESTEBRUG]," var en af overskrifterne på en mailtråd 17. januar kl. 18.01.

Og den viser, at Løkkes departementschef, Jeppe Tranholm, talte personligt med Ellemanns daværende departementschef, Morten Bæk, om donationen på et møde 3. januar. Dagen efter gik selvsamme Morten Bæk ind til et møde med resten af forsvarstoppen, hvor det blev besluttet, at man hurtigt skulle finde en leverandør af nye erstatningskanoner. 

Derudover arbejdede embedsværket 13. januar på et notat om donationen, som statsminister Mette Frederiksen skulle bruge i en telefonsamtale med en person, som er anonymiseret af "hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser m.v.". 

"SV: HASTER // G // Frist d.d. klokken 13 // Bidrag til håndaktsmateriale tbf. statsministerens telefonsamtale med (navnet er fjernet, red.)," står der.

Altinget bad 27. juli om aktindsigt i selve dokumenterne på listen, men Udenrigsministeriet har endnu ikke udleveret nogen af dem. Statsministeriet har efter mere end tre måneder heller ikke givet indsigt i tilsvarende dokumenter.  

Hverken Statsministeriet og Udenrigsministeriet har ønsket at kommentere eller uddybe deres involvering i sagen. De vil heller ikke svare på, om de selv bør omfattes af den kommende advokatundersøgelse.  

De henviser i stedet til forsvarsminister Troels Lund Poulsen, som har sendt denne skriftlige kommentar:  

"Jeg har haft partierne til møde om en uafhængig undersøgelse af Elbit-sagen. Umiddelbart er der bred opbakning til en advokatundersøgelse. Det mener jeg er rigtigt, men det er klart, at vi skal have vendt de sten, der skal vendes i den her sag. Det er min forventning, at vi forhåbentlig i løbet af september kan få truffet en afgørelse om afgrænsningen af undersøgelsen."

Pres ovenfra?

Hvad der helt præcist skete på mødet 3. januar mellem de to departementschefer, Jeppe Tranholm og Morten Bæk, fremgår ikke af aktlisten.

Men mødet vækker Jørgen Grønnegaard Christensens nysgerrighed. For spørgsmålet er nemlig, om Løkkes departementschef brugte mødet til at lægge pres på Morten Bæk.  

Ud fra aktlisten ved vi, at mødet handlede om donationen af Caesar-artillerikanoner til Ukraine. Vi ved også, at den nu tidligere departementschef, Morten Bæk, havde et møde med forsvarstoppen 4. januar. Altså dagen efter han mødtes med Jeppe Tranholm. 

Forsvarschef Flemming Lentfers plan for det møde var – endnu engang – at fortælle departementet, at Forsvarskommandoen ikke kunne anbefale en donation. Det fremgår af en intern mail, som Altinget har fået aktindsigt i.   

Jeg så det og tænkte, at Jeppe Tranholm jo er en slags forlænget arm for et medlem af regeringsledelsen.

Jørgen Grønnegaard Christensen
Professor emeritus fra Aarhus Universitet

For her blev det nemlig besluttet, at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) skulle igangsætte den markedsundersøgelse, som de endte med at bruge kun godt fire dage på. Og derefter ændrede Forsvarskommandoen også sin anbefaling til politikerne.

Det er netop oplysningerne, som blev indsamlet i denne periode, som ikke blev korrekt gengivet for Folketinget, da medlemmerne af Forsvars- og Finansudvalget blev bedt om at sige ja til indkøbet hos israelerne.

Derfor giver det samlede forløb ifølge Jørgen Grønnegaard Christensen et indtryk af, at der "kan have været et voldsomt pres ovenfra", hvilket der imidlertid ikke nødvendigvis "er noget galt i": 

"Det er sådan set helt legitimt, at man efterkommer et politisk ønske," siger han. 

"Men jeg så det og tænkte, at Jeppe Tranholm jo er en slags forlænget arm for et medlem af regeringsledelsen."