Connie Hedegaard til Dan Jørgensen: Du skal allerede nu vide, hvad du vil udrette som kommissær

Tværgående: Naturligvis har man som kommissær sit eget ansvarsområde, som man bruger mange kræfter på. Men en kommissær forventes at kunne bidrage til andet og mere.

I min fem års kommissærperiode (2010-2014) gjaldt det for eksempel håndteringen af den dybt alvorlige finanskrise i Europa og Det Arabiske Forår. Dertil, hvad der fulgte med; blandt andet med borgerkrigen i Syrien og uro i Egypten, ligesom situationen i Ukraine og den stadig mere tilspidsede situation med Rusland også var et tilbagevendende emne på de ugentlige fire timer lange møder i Kommissionens College (kommissærenes ugentlige møde; The College of Commissioners)

En kommissær skal være bredt orienteret og have evne og vilje til at interessere sig for at bidrage kvalificeret - også på andre områder end hans/hendes eget.

Internationalt: EU-kommissæren på et givent område er i internationale sammenhænge ofte ansigtet på Europa og taler på vegne af “Europa”. Denne internationale dimension kræver selvsagt mange rejsedage og en evne til at indgå i dialog med andre kulturer og måder at se verden på.

Sagt lidt kortere: Dan Jørgensen kan glæde sig.

Det er et fantastisk job. Det er krævende, det er udfordrende, man skal knokle, og man skal gøre sig umage. Til gengæld har man nogle af de dygtigste embedsmænd til at hjælpe sig, og man får serveret informationer, input og viden fra absolut øverste hylde.

Det første på Dans to-do liste er således nu at forberede sig til høringen i Europa-Parlamentet.

Connie Hedegaard
Tidl. EU-kommissær

Men er Bruxelles og da ikke mindst EU-Kommissionen ikke et stort, langsomt arbejdende bureaukratisk monster? Det behøver det ikke være.

Fra jeg kom tilbage fra påskeferie i 2012 og sagde til mit team, at nu skulle vi - trods den økonomiske krise - begynde at arbejde på EU’s klimamål for 2030, gik der ret præcist toogethalvt år, til målene efter grundig konsekvensanalyse og forberedelse var vedtaget af alle EU’s stats- og regeringschefer og af Europa-Parlamentet.

Toogethalvt år fra idé til vedtaget lov vil også i Folketinget være pænt hurtigt.

Pointen er, at man rent faktisk kan få ting igennem og præge politikken i EU, som også Margrethe Vestager dygtigt har vist.

Men man skal ville noget. Og man skal meget tidligt vide, hvad man vil sætte sig for at udrette. 

Det første på Dans to-do liste er således nu at forberede sig til høringen i Europa-Parlamentet.

Her vil han i tre stive klokketimer blive udfrittet om alt mellem himmel og jord inden for sit område. MEP’erne tester kandidaten både personligt og fagligt, men det er også her, skinnerne lægges til kommissærens arbejdsprogram for de kommende fem år.

Hvad vil være hans hovedfokus?

Næste hurdle, når Kommissionen som sådan er accepteret af Parlamentet, vil typisk være Kommissionens interne strategiseminar. Her tager den samlede kommission for første gang sammen bestik af, hvad der skal være dens vigtigste konkrete prioriteter i mandatet. 

Jeg kan for eksempel huske, at jeg på Barroso II-Kommissionens første seminar - med en vis bæven - foreslog, at 20 procent af EU’s budget fremover skulle målrettes klimaindsatsen - inklusiv 20 procent af landbrugsstøtten.

Kunne man virkelig komme igennem med det? Ja, det kunne man faktisk. Det blev en del af Kommissionens udspil til nyt syvårigt budget, og det endte med at blive vedtaget politik.

Pointen er, at hvis man vil noget, kan man sammen med sit team og gode relationer til de andre i College rent faktisk godt skabe forandringer.

Afgørende er det, at man vælger et stærkt kabinet - og en kabinetschef, der både skal kunne skabe gode relationer til de andre kabinetschefer, og samtidig må han/hun ikke være bange for at tage et slagsmål, når det er nødvendigt.

Og det er det somme tider.

College fungerer som netop det: Et kollegium, hvor der kun yderst sjældent stemmes om tingene (i Barroso II Kommissionen stemte vi to gange på fem år!), men man taler og forhandler sig til rette.

Jeg tør godt love, at du nu tager hul på de mest spændende arbejdsår i dit politiske liv.

Connie Hedegaard
Tidl. EU-kommissær

Det betyder, at hvis en kommissær vil have noget igennem, skal de 26 andre kolleger og kabinetter overbevises om visdommen i tiltaget. En enkelt modvillig kommissær eller to kan “køres over” i en sag, men man kan ikke køre hen over et stort mindretal.

Til gengæld har alle kommissærer brug for hinanden, så det giver en særlig samarbejdskultur. Det stiller krav til ikke bare en kommissærs faglige kunnen og argumenter, men også til personens og holdets evne til at samarbejde. Med kollegerne, med Parlamentet (ret meget som i Folketinget), med ministrene og - selvfølgelig - ikke mindst med de mange forskellige og som oftest særdeles stærke aktører, interesser og lobbyister uden for de politiske institutioner.

Én ting, der er forskelligt fra Folketinget, er, at det politiske tilhørsforhold betyder lidt mindre. Jo, man ved godt, hvilke kommissærer der tilhører hvilke politiske grupperinger, og der er selvfølgelig også diskussioner, hvor forskellige ideologiske udgangspunkter mærkes.

Men det er ikke dominerende, og min erfaring er, at forskellene kan være nok så store mellem Øst- og Vest-, Nord- og Sydeuropa - og helt banalt mellem personer.

Så kære Dan: Glæd dig. Jeg ved, du er godt rustet, og virkelig har ønsket denne post, og jeg tør godt love, at du nu tager hul på de mest spændende arbejdsår i dit politiske liv.

Det gode er, at mens en minister pludselig kan blive sat fra bestillingen, og ingen ved, hvor længe en regering holder, så ved du nu, at du har fem år til at sætte dit præg på et EU, der i disse år er sjældent udfordret: Geopolitisk, økonomisk, konkurrencemæssigt.

Den grønne industripolitik, som Ursula von der Leyen har lovet inden for de første 100 dage, bliver for mig at se afgørende for, hvor succesrig denne Kommission bliver - og i forhold til rent faktisk at implementere klima- og energipolitikken og tage de næste svære skridt i den grønne omstilling.

Alt det og meget mere får du nu lov til at være med til at sætte retning for. Ikke som Danmarks repræsentant, for en kommissær skal varetage EU’s og ikke sit eget lands interesser.

Og, kære Dan, husk nu at prioritere at fortælle europæerne om, at EU faktisk gør en vigtig, positiv og nødvendig forskel. Ingen burde kunne blive EU-kommissær uden at være både dygtig og villig til at kommunikere. 

Så: Go for it. Det bliver hårdt. Dog kan du glæde dig over, at EU-pressen normalt går hjem fredag aften, så du får dine weekender igen til lige at trække vejret - og tænke. 

Det er en enorm opgave og et vældigt ansvar - ikke mindst i disse for Europa så turbulente og usikre tider.

Alt mulig held og lykke med opgaven.